Lise Nørgaard er flyttet på plejehjem
Den mangeårige forfatter, journalist og Matador-dronning er rykket på plejehjem.
103-årige Lise Nørgaard satte for nylig sin Skodsborg-lejlighed til salg, og nu er hun rykket ind på Else Marie-plejehjemmet i Humlebæk.
Det skriver Se & Hør, der har slået Matador-manuskriptforfatteren op i CPR-registeret.
Lise Nørgaard er således gået fra at have sine egne 82 kvadratmeter med udsigt til Øresund og skov i Skodsborg til pr. 3. februar at være flyttet i en mindre plejebolig med tekøkken og eget bad - og stadig kun et stenkast fra Øresund.
LÆS OGSÅ: Lise Nørgaard afslører: Troende og overtroisk
Trods Else Mariehjemmet er et smukt og grønt sted, så har Lise Nørgaard før givet udtryk for, at hun var skræmt ved tanken om at skulle på plejehjem - mere end af coronavirus, som hun i sidste måned fik sin første vaccine imod.
På trods af sin flotte alder har Lise Nørgaard da heller ikke givet udtryk for at have skrantet det store, men på Else Mariehjemmet kan hun altså have plejepersonale til rådighed døgnet rundt.