Lakserytteren tager kampen op: Lægger sig ud med DR

Det er ikke småpenge, den tidligere 'Vild med dans'-deltager har fået på lommen til sit nye projekt.

Rasmus Kolbe, der er bedre kendt under navnet Lakserytteren, har et stort eventyr i vente.

LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller afslører terminsdato

I selskab med kommunikatør Maria Baagøe Bové har den tidligere 'Vild med dans'-deltager nemlig fået intet mindre end 1,1 millioner kroner fra Innovationsfonden, der skal bruges på at starte Flimmer, som bliver et nyt børnemedie med indhold til børn mellem 6 og 12 år.

LÆS OGSÅ: Nynne Larsen taler ud om voldeligt forhold

Til fagbladet Journalisten fortæller makkerparret, at de med Flimmer vil skabe et alternativ til især YouTube, men også DR.

- Vi er i virkeligheden en lille smule bekymrede. Sociale medier er megafede, inspirerende og populære især for børn, men de er ikke designede til børn, fortæller Rasmus Kolbe til mediet.

Med sit alias Lakserytteren har han ellers stor erfaring med at skabe indhold til børn - herunder på YouTube, hvor han har 106.000 abonnenter i skrivende stund.

LÆS OGSÅ: Efter ‘Robinson’-afsnit: Har modtaget et utal af hadbeskeder

Han ser dog problematikker ved, at platformen er lavet til at lukrere på folks - heriblandt børnene - opmærksomhed. Det sker blandt andet ved at placere annoncer i indholdet.

LÆS OGSÅ: CHOK: Rasmus Brohave indlagt

- Ambitionen er at lave et socialt medie, der er skabt til børn, og det betyder, at vi bliver nødt til at tænke radikalt anderledes i forhold til, hvordan vi designer den platform, fortæller Rasmus Kolbe.

Duoen fortæller desuden, at Flimmer skal indeholde en kombination af den type indhold, der nu er at finde på YouTube og DR, og at de bestræber sig efter at skabe legende og interaktive elementer til Flimmer.