Keld og Hilda sælger millionvilla
Keld og Hilda har sat drømmevillaen til salg.
Danmarks mest ikoniske dansktop-duo, Keld og Hilda Heick, har besluttet at sælge deres imponerende villa i Nordsjælland.
LÆS OGSÅ: Emil Midé undersøger drømmen om et andet liv
Det skriver Boliga.
Villaen, som parret byggede i 2018 i Vedbæk, er nu tilgængelig for den heldige køber, der er villig til at investere 10.895.000 kroner.
Boligen giver de kommende ejere 181 kvadratmeter plads og en grund på 965 kvadratmeter. Med seks rum og en rummelig kælder er der rigeligt med plads til potentielle købere.
Tilbage i december 2023 fortalte Keld til HER&NU, at parret var begyndt at kigge efter ny bolig.
- Nu ved vi jo ikke, hvor gamle vi bliver, men bliver vi meget ældre, så kan vi godt se, at vi skal have noget mindre. Så vi er faktisk begyndt at kigge lidt efter noget, forklarede Keld.
LÆS OGSÅ: Mia Højgaard tilbage i populær TV 2-serie: Fik hjælp af kollegerne
Parret har ligeledes fortalt, at de ønsker at blive i samme område.
Se boligen her.