Mia Højgaard tilbage i populær TV 2-serie: Fik hjælp af kollegerne

26-årige Mia Helene Højgaard skal spille mor i ny sæson af 'Sommerdahl', og det har fået flere af hendes kolleger til at komme med gode råd.

Optagelserne til endnu en sæson af TV 2 Charlie-hitserien 'Sommerdahl', den femte i rækken, er nu fuldstændig i hus.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Nu ankommer gæsterne til gallaaften på 'Badehotellet'

Det afslører Mia Helene Højgaard, som spiller Dan Sommerdahls datter Laura i serien.

- Vi er lige blevet færdige med noget af det sidste på sæson 5, fortæller skuespilleren, da HER&NU møder hende til gallapremieren på sidste sæson af 'Badehotellet'.

LÆS OGSÅ: Kørt ned bagfra og endte under bilen: Søs Fenger forandret af trafikulykke

Selvom Mia Helene Højgaard ikke må afsløre meget om den nye sæson, er noget nærmest ikke til at komme udenom.

- I sæson 4 var Laura jo meget gravid, så man kan jo regne lidt ud, hvad der kommer til at ske, fortæller Mia, som altså skal have en baby på armen i næste sæson.

Hjælp fra kollegerne

Mia Helene Højgaard er ikke selv mor, men hun kan hive en smule på sin tidligere skuespilerfaring.

- Nu har jeg jo spillet mor i 'Badehotellet', så på en eller anden måde falder det mig lidt naturligt i hvert fald foran kameraet, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Nu ankommer gæsterne til gallaaften på 'Badehotellet'

Udover tidligere erfaring er flere af de andre skuespiller i 'Sommerdahl, modsat 26-årige Mia, forældre, og de har givet hende et par gode råd til rollen.

- De kan godt lige sige 'Sådan der ville jeg aldrig holde en baby, eller det der ville jeg aldrig gøre'. Folk er gode at komme med inputs, så det bliver mere ægte, forklarer Mia Helene Højgaard, som nok godt kan vende sig til sin nye forældrerolle.

Til HER&NU afslører den unge skuespiller nemlig, at de snart går i gang med at optage sæson 6. Sæson 5 bliver altså ikke den sidste sæson af 'Sommerdal'.