Emil Midé undersøger drømmen om et andet liv

Emil undersøger forskellige menneskers drømme for livet.

I dag udgiver Emil Midé Erichsen, der er søn af Mikkel Beha og kendt fra 'Kurs mod fjerne kyster', en podcast på Podimo om at lægge en ny kurs for den retning, man ønsker, at livet skal tage.

LÆS OGSÅ: Mia Højgaard tilbage i populær TV 2-serie: Fik hjælp af kollegerne

I podcasten ’Drømmen om et andet liv’ taler Emil med forskellige mennesker, der ligesom ham selv har taget et aktivt valg om at lægge livet om - og mærket konsekvenserne på godt og ondt.

Lytteren får indblik i både Emils og hans gæsters tanker om, hvordan drømme kommer i alle størrelser og former og kan sætte store præg på livet, hvis man går efter dem:

- Noget af det, jeg er nysgerrig på, er at høre fra andre, som har taget aktive og bevidste valg for dem selv. Og hvad drømmen er for dem? Det kan også være et 8-16 job. Villa og vovse. Når det er et bevidst valg, så synes jeg det er spændende, fortæller Emil om podcasten i en pressemeddelelse.

Podcasten har premiere i dag den 27. februar og udkommer på Podimo.

LÆS OGSÅ: Tilbage i 'Badehotellet': Det føles helt rigtigt

Coverbillede til Emils nye podcast
Coverbillede til Emils nye podcast