Kathy Bates lange kamp mod kræft

Kathy Bates lange kamp mod kræft: Holdt det hemmeligt

Kathy Bate har været syg med kræft hele to gange.

Når Kathy Bates i denne uge fejrer sin 75-års fødselsdag, kan hun se tilbage på en karriere, der har indbragt hende én Oscar, to Golden Globe-statuetter og to Emmy-priser for hendes utrolige portrætteringer af alt fra psykotisk morder til sexfikseret hippie.

LÆS OGSÅ: CHOK: Pernille Rosendahl og Kristian Jensen fik besøg af ubuden gæst

Artiklen fortsætter under videoen af Nicolai og Silas til premiere 'Flying Superkids'...

I løbet af hendes mere end 50 år lange karriere har hun også været syg med kræft to gange. Hun blev diagnosticeret med æggestokkræft i 2003, som hun overlevede efter ni runder kemo og en fjernelse af livmoderen.

LÆS OGSÅ: Kongehuset bekræfter: Prins Christian bag rattet

Hun valgte at holde sin sygdom hemmelig, og hun var først klar til at stå frem i 2009.

Kathy til Oscar-ceremonien i 1999. Hun modtog selv prisen i 1990 for bedste skuespillerinde i en hovedrolle i filmen ”Misery”.

– Jeg så Melissa Etheridge, som overlevede brystkræft, til en koncert med hendes skaldede hoved, der bragede løs på sin elektriske guitar, og hun udstrålede styrke. Jeg indså, at det ikke var nødvendigt at skjule sig. Ingen burde skamme sig over at have kræft, fortalte Kathy til Coping with Cancer Magazine.

LÆS OGSÅ: Efter 30 timers fødsel: 'Robinson'-stjerne er blevet mor

I 2012 viste en skanning, at der lå en tumor i Kathys venstre bryst, og at hendes højre bryst havde skygger. Kathy var hurtigt klar over, hvad der skulle ske med hendes krop.

– Da min onkolog ringede med nyheden om, at jeg havde brystkræft, tøvede jeg ikke et øjeblik. Jeg sagde: ”Fjern dem begge”. Jeg havde set min mor og min niece, som begge havde haft brystkræft, gå igennem det med et fjernet bryst. De virkede altid til at have problemer med holdning og bh'er. Jeg ønskede ikke at bekymre mig om at få kræft i det andet bryst. Jeg ønskede at være fri.

LÆS OGSÅ: Kongehuset overrasker: Prins Christian får ikke årpenge

Magiske evner

Kathy bruger i dag proteser, som kan hives ud af BH'en, når der er behov for det på hendes arbejde som skuespiller.

LÆS OGSÅ: Tilbage på skærmen

– For nylig blev jeg på den røde løber spurgt, hvilken magisk evne jeg ville ønske, jeg havde. Da jeg svarede, at jeg ønskede at have evnen til at helbrede kræft, faldt interviewerens mikrofon omkring en fod ned, og ud af øjenkrogen så jeg kameraet synke på kameramandens skulder. Det fik mig bare til at grine. Ingen kan lide at tale om kræft, har hun fortalt.

LÆS OGSÅ: Gift igen: Overrasker med særlig kjole

Efter afslutningen på hendes kræftforløb er Kathy blevet talsperson for Lymphatic Education & Research Network, hvor hun bruger sin historie til at hjælpe andre igennem deres eget forløb med kræft.