Kate Moss' fortid med fest og stoffer: Har lært af sine fejl
Modellen havde en svaghed for vilde fester og 'bad boys', og det sendte hende gentagende gange i mediernes søgelys.
I intet mindre end 36 år har Kate Moss sat sig præg på modeverdenen som en af tidens mest ikoniske supermodeller, og den 16. januar kan hun fejre sin 50-års fødselsdag.
Men den store milepæl er ikke blot en fejring af en karriere, der har spændt over flere årtier, den er også et symbol på personlig vækst og transformation. Fra at være kendt for sin turbulente og grænsesøgende livsstil, lever skønheden nemlig i dag et sundt liv i balance.
LÆS OGSÅ: Stjernekokken tager bladet fra munden: Savner børnene
Artiklen fortsætter nedeunder videoen...
– Jeg prøver at leve i og fokusere på nuet. At lære af mine fejl, men ikke dvæle ved dem, fortæller modellen om sin tilgang til livet i et interview med Harpers Bazaar.
Det er ingen hemmelighed, at Moss gennem årene har oplevet sin andel af skandaler. Modellen havde en svaghed for vilde fester og 'bad boys', og det sendte hende gentagende gange i mediernes søgelys. Værst var det, da en video, hvor hun fem gange på 40 minutter sniffer en bane kokain, blev lækket i 2005.
LÆS OGSÅ: Bitter Messerschmidt: Vil ændre royal tradition
– Jeg blev vred, for alle jeg kendte, tog stoffer. Så at de fokuserede på mig og forsøgte at få tvangsfjernet min datter, det var virkelig dobbeltmoralsk, reflekterer Moss over den turbulente tid.
Selvom optrinnet kostede hende modelkontrakterne med både H&M, Chanel og Burberry, så blev hendes dengang treårige datter, Lila Moss, som hun har med mediemanden, Jefferson Hack, 52, ikke tvangsfjernet. Og i stedet for at lade sig knække, så brugte Moss skandalen til at ændre sit liv markant. Hun genopbyggede sin karriere og sit image og har siden bevist sin relevans i modebranchen.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy om 'Forsidefruer': Var afhængig økonomisk
– Jeg nåede til et sted i mit liv, hvor jeg havde brug for balance, forklarer supermodellen.
I dag lever hun et afbalanceret liv langt væk fra vilde fester og dårlige relationer. Hun fokuserer på at være et forbillede, ikke bare som model, men som et menneske, der har lært af sine fejltagelser og vokset fra dem.
LÆS OGSÅ: WHAT: Boris Hiort dater 'Ex on the beach'-stjerne
Hun sværger til yoga, beroligende te, meditation og havearbejde og er sammen med kæresten siden 2015, greve Nikolai von Bismarck, 37, flyttet til den idylliske landsby Cotswolds, der ligger syd for London.
– Jeg kan stadig godt lide at have det sjovt, men jeg kan også godt lide at passe på mig selv, slår modellen fast.
LÆS OGSÅ: Soeren Le Schmidt afslører: Risikerer at aflyse tronskiftet søndag
Artiklen fortsætter nedeunder faktaboksen...
Fakta
Født 16. januar 1974 |
Døbt Katherine Ann Moss |
Opvokset i Addiscombe, Storbritannien |
Kate var blot 19 år, da hun første gang kom på forsiden af det amerikanske magasin Vogue. |
I 2000 meldte Kate ud, at hun ville indstille sin karriere, fordi hun var træt af arbejdet. Der gik dog kun et par måneder, før hun var tilbage foran kameraet. |
Hun har en helt fast regel om, at hun ikke siger ja til nogen form for arbejde, hvis hun bliver betalt under 10.000 dollars for det. |
I mors fodspor
Kate Moss er en stolt mor. I en alder af kun 21 år følger modellens datter Lila nemlig allerede i sin mors fodspor.
– Jeg vil gerne være hendes mor-manager! Hun kan, hvis hun vil. Jeg vil støtte hende i alt, hvad hun ønsker at gøre, forklarer Kate til Vogue.
LÆS OGSÅ: Nye deltagere i 'Fem fede kokke'
Selv var hun blot 14 år, da hun i et fly på vej hjem fra familieferie blev spottet af en modelagent. Og der gik ikke mere end et år, før hun var presset til at posere fuldstændig nøgen på forsiden af kult-tidsskriftet The Face.
– Jeg kan huske, at jeg græd. Det er stadig smertefuldt at tale om. Men de billeder ændrede min karriere, har Moss siden hen forklaret.
LÆS OGSÅ: Christiane forklarer: Derfor hedder datteren Ludovika
Billederne blev nemlig startskuddet på en kæmpe international karriere, men det ændrer ikke på, at Kate vil gøre alt for, at Lila undgår samme dårlige oplevelser. Derfor har hun stiftet sit eget modelbureau, som blandt andre hendes datter arbejder for.
– Jeg var helt alene i verden og ingen hjalp mig. Det skal ingen andre udsættes for, slår modellen fast.