Jussi Adler-Olsen mere syg end frygtet: Sådan har han det nu

Den 73-årige "Afdeling Q"-forfatter er hårdt ramt af sygdom.

I slutningen af januar blev Jussi Adler-Olsen ramt af alvorlige smerter.

Det, der første blev diagnosticeret som et nyrestensanfald, har nu vist sig at være alvorlige rygproblemer.

Derfor har den 73-årige forfatter måtte rydde sin kalender og aflyse en turné i Tyskland, hvor han skulle have promoveret den sidste "Afdeling Q"-bog.

Jussi Adler-Olsen i sit hjem i Hørsholm.
Jussi Adler-Olsen i sit hjem i Hørsholm.

- Det er korrekt, at Jussi desværre har måtte aflyse sin turne i Tyskland. Hvad vi troede var et nyrestensanfald, har vist sig at være alvorlige rygproblemer, og han skal derfor tage den helt med ro de næste måneder, siger hans personlige assistent, Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig, til HER&NU.

Det var B.T. der fredag som de første kunne fortælle om aflysningen, der ligner den pligtopfyldende Adler-Olsen meget dårligt.

Ifølge Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig er Jussi er i behandling, men overfor avisen undertregede hun også, at han "skal tage det med ro".

LÆS OGSÅ: Annette Klingenbergs barnebarn har en plan: Med mormor på turné

Da han for snart en måned siden blev syg, var han også nødt til at aflyse sin deltagelse i gallerpremieren på filmatiseringen af hans "Afdeling Q"-bog "Den grænseløse".

Han havde dog heldigvis allerede set filmen, men fortalte gennem Ahlefeldt-Laurvig, at han var ked af ikke personligt at kunne møde op og lykønske Nordisk Film og hele holdet bag for det, han kaldte en smuk og velkomponet film.

LÆS OGSÅ: Har ventet ni måneder på kræftdom: Nu har han fået svar

Da Jussi Adler-Olsen i november afsluttede "Afdeling Q"-universet med den 10. bog, "Syv kvadratmeter med lås", fortalte han i et stort interview med HER&NU, at glædede sig til at bruge mere tid med familien.

– Jeg har længe været pensionist, men i gængs forstand bliver jeg det nok aldrig. Der er to ting, der betyder noget for mig. Det er at være nysgerrig og kreativ. Hvis man kan holde fast i det og forfølge nysgerrigheden, så tror jeg man kan blive rigtig gammel. Og det har jeg planer om at blive, fortalte han i interviewet, der kan læses her.