Johannes Nymark kæmper mod homofobi: Jeg bliver ked af det

Johannes Nymark kommer med en særlig bøn.

Efter – endnu en – en ubehagelig episode i træningscentret taler Johannes Nymark, 37, nu ud om homo-nedgørelse.

LÆS OGSÅ: Ærlige Pernille Rosendal: Gav Kristian Jensen et særligt løfte ved alteret

Sammen med Mikkel Hoé Knudsen, Søren Torpegaard og Jesper
Paasch skal Johannes Nymark
spille hovedrollerne i musicalen 'Jersey Boys', der sættes op i
Tivoli til oktober. Derfor var de i
London for at forberede sig
Sammen med Mikkel Hoé Knudsen, Søren Torpegaard og Jesper Paasch skal Johannes Nymark spille hovedrollerne i musicalen 'Jersey Boys', der sættes op i Tivoli til oktober. Derfor var de i London for at forberede sig

Med sit opråb træder Johannes ind i den debat, der omhandler brugen af homo-betegnelser som skældsord. Selvom det måske ikke menes homofobisk, så tillægges der en nedværdigende betydning til ord som ”bøsse”, ”homo” eller ”svans”, når de bruges som tilråb eller mobning. Det var netop, hvad Johannes oplevede, og hvad han sagde fra overfor.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche afslører nyt navn

– Der var nogle mænd i træningscentret, som brugte ordene svans og homo om hinanden, når de var svage. Det er noget, jeg har besluttet at sige noget til. Jeg har oplevet det flere gange dernede, og jeg bliver så ærgerlig og ked af det over det, siger Johannes, på en researchtur til London i forbindelse med hans medvirken i den kommende musical 'Jersey Boys'.

LÆS OGSÅ: WHAT: Derfor blev Rachel og familien udvalgt til ‘Årgang 0’

Siden sommeren 2018 har 37-årige Johannes Nymark dannet par med 39-årige Jeppe Christoffersen.
Parret mødte hinanden gennem fælles venner, og de
er ellers meget private om deres forhold.
Siden sommeren 2018 har 37-årige Johannes Nymark dannet par med 39-årige Jeppe Christoffersen. Parret mødte hinanden gennem fælles venner, og de er ellers meget private om deres forhold.

– Jeg har lidt en fornemmelse af, at det desværre er noget, der er ved at brede sig lidt igen. Jeg føler, at det har været mindre aktuelt i nogle år, men jeg snakker med flere, som hører, at deres børn henne i skolen begynder at bruge forskellige nedsættende udtryk, og det synes jeg bare er sindssygt ærgerligt.

I Johannes’ optik har de spydige kommentarer langt større betydning end venskabeligt drilleri.

LÆS OGSÅ: Helene åbner op: Svær fortid med utroskab, tab og uopdaget diagnose

– Dels er det ærgerligt for mig og alle andre, der føler sig ramt af de kommentarer, uanset om det handler om homoseksualitet eller race, eller hvad det nu kunne være. Der kan også være små piger og drenge, hvor de kommentarer gør det svært for dem at være, hvem de er, fortæller Johannes.

– En ting er, hvad der sker med mig, som lever åbent omkring, hvem jeg er sammen med, men det med at det gør det sværere for nogen, der er yngre end mig, det synes jeg er endnu værre.

Louise Mahnkopf er mor til
Johannes’ og eksmanden
Silas Holsts to børn, Maggie My på otte år og Bob
Jones på seks. Regnbuefamilien bor stadig sammen
trods Johannes og Silas’
skilsmisse i 2017.
Louise Mahnkopf er mor til Johannes’ og eksmanden Silas Holsts to børn, Maggie My på otte år og Bob Jones på seks. Regnbuefamilien bor stadig sammen trods Johannes og Silas’ skilsmisse i 2017.

Selvom Johannes aldrig har oplevet direkte konfrontation eller angreb mod ham selv, så husker han også, hvordan det var at høre på det diskriminerende sprogbrug som barn.

Hans opråb er derfor også en opfordring til, at andre gør det samme og siger fra.

LÆS OGSÅ: Efter 'X Factor'-flirt: Sådan går det med Clara og Samuel i dag

– I bund og grund er det en opfordring til at stoppe hatecrime og hadefuld retorik. Det kommer også i forbindelse med, at jeg lige nu sidder med hænderne helt nede i det, fordi jeg har prøver på en monolog, som hedder 'Kærlig hilsen hadet'. Den handler om selvhad og hatecrime, afslutter Johannes.

Den danske opsætning af musicalen 'Jersey Boys' med Johannes Nymark spiller fra oktober i Tivoli.