Husker du Anette Hoffmann? Her er hun i dag

Mange husker stadig de jernhårde ladies, men hvad er der sket, siden de lagde håndbolden på hylden?

I ti år var Anette Hoffman fast inventar på det danske håndboldlandshold, hvor hun var en af verdens bedste på venstre fløj. I alt blev det til 183 kampe og 641 mål fra den jyske højre hånd.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Håndboldspiller Line Haugsted forlovet

Artiklen fortsætter under videoen.

Medaljer med landsholdet

  • 1993: VM-sølv
  • 1994: EM-guld
  • 1995: VM-bronze
  • 1996: OL-guld og EM-guld
  • 1997: VM-guld
  • 1998: EM-sølv
  • 2000: OL-guld

Med landsholdet var hun blandt andet med til at vinde guld ved De Olympiske Lege i 1996 og 2000, VM i 1997 samt EM i 1994 og 1996.

Anette Hoffmann er stadig indehaver af scoringsrekorden på det danske landshold med 19 mål i 51-8-sejren over Estland tilbage i 1991.

LÆS OGSÅ: Efter anbringelse: Natascha Linea skal igen i retten

I år 2000 blev hun dog gravid med sit første barn efter at have vundet OL-guld, og hun lagde landsholdskarrieren på hylden.

OL-finalen i Sidney blev Anette Hoffmanns sidste kamp, og her scorede hun hele 11 mål.

LÆS OGSÅ: Aldrig sket før: Sara Bro dropper radioudsendelse

Hun blev dog i håndboldens verden, da hun fortsatte som marketingsassistent i Kolding IF, hvor hun startede og sluttede sin professionelle karriere.

Oprindeligt er Anette Hoffmann uddannet pædagog, men hun vendte aldrig tilbage til pædagogfaget efter håndboldkarrieren. I stedet fortsatte hun karrieren efter seks år i Kolding IF som salgschef i Ji Sport.

Efter 11 år i virksomheden skiftede Anette Hoffmann dog job til at arbejde som salgskonsulent indenfor belysning i blandt andet idrætshaller, så hun slap ikke helt sportens verden.

LÆS OGSÅ: Efter hjernetumor: Melvin deler rørende video

Hun har kastet sin kærlighed på salgsverdenen, og ifølge hendes LinkedIn er hun netop startet i et nyt job som salgskonsulent hos A-Sport i Østjylland her i december.

Privat er Anette Hoffmann gift med Henrik Møberg, som hun har tre døtre med, og de bor i Jelling.

Anette Hoffmann og Henrik Møberg
Anette Hoffmann og Henrik Møberg