Geggo taler ud om ny far: Ikke vred

Nu sætter reality-stjernen ord på, hvad det har betydet for hende at få en "ny" far.

For nylig blev der vendt op og ned på Stephanie "Geggo" Karma Salvarlis liv, da der pludselig tikkede en besked ind i indbakken. Den var nemlig fra Nicki Aagaard, som skrev, at det så ud til, at de to var søskende.

Det viste sig at være rigtigt, og i denne uge afslørede Stephanie i sin og Cengiz' podcast 'Helt ærligt', at svaret på DNA-testen viste, at hendes far i virkeligheden ikke er den mand, hun har troet hele sit liv, og som man blandt andet kunne se hende opsøge i 'Familien fra Bryggen'.

LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-deltager hastet på hospitalet

I podcasten fortæller Stephanie, at hun ikke har noget behov for at møde sin nye far. Men nu afslører hun på Instagram, at det alligevel betyder meget, at hun har en anden far.

- Meget af mit liv har jeg gået og været lidt vred, men mest forvirret og uforstående overfor, hvorfor min far hellere “ville” (husk på jeg var et barn) være misbruger, fremfor far for mig. Jeg forstod det ikke. Den dag idag ved jeg godt, at selvfølgelig ville han ikke hellere det. Han var bare ikke stærk nok til at komme ud af det, og jeg ved, han faktisk prøvede mange gange, men narkotika (og heroin måske især) er en modbydelig bitch, skriver hun i et opslag og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Forsidefrue i chok efter operation: Fuldstændig smadret

- Det skulle vise sig at jeg har været forvirret uden grund. For manden jeg troede var min far (manden på billedet) er ikke min far. Det fandt jeg ud af forleden. 33 år skulle jeg være, før jeg fandt ud af, at vores DNA slet ikke matcher, og at min far er en helt anden, som jeg af respekt for ham ikke deler identiteten på. Shit jeg kunne have undgået mange ufede ting i barndommen.

Ikke vred, men...

Overfor Realityportalen understreger Stephanie, at hun ikke på nuværende tidspunkt har flere kommentarer, end dem der står i hendes opslag.

I opslaget fastslår 'Familien fra Bryggen'-stjernen også, at hun ikke bærer nag mod sin mor, som også gæstede podcasten i denne uge og fik lov til at komme med sin forklaring.

LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Jeg har flere søskende

- Jeg er ikke vred på nogen, heller ikke min mor, men @linsekesslerofficiel du skylder fandme en gave og den må gerne være stor, tak, skriver Stephanie med et glimt i øjet i opslaget.

Linse forklarede i podcasten, som udkom i går, at hun ikke var kærester med Sonny, og dengang arbejdede de på Grønttorvet og festede en del. Det resulterede i, at de af og til kom til at have sex med andre, og der kom Stephanies rigtige far altså ind i billedet.

I podcasten fortæller Linse også, at hun frygtede, Geggo ville blive sur på hende, da hun fik DNA-resultatet, men det er altså ifølge Stephanies opslag ikke tilfældet.

LÆS OGSÅ: Isabella Alberte afslører: Moffe fik en blodprop

Læs hele Stephanies opslag herunder.