Før- og efterbillede: Lasse Rimmer i vildt vægttab

Med Corona fulgte for mange flere kilo på kroppen, det samme skete for tv-vært og komiker Lasse Rimmer.

Man siger, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Men hvad var Corona egentlig godt for? For mange betød årene med Corona en mere nedtrykt hverdag og flere kilo på bagen.

Det samme gjorde sig gældende for komiker og tv-vært Lasse Rimmer.

- Under coronanedlukninger faldt mit humør og min sundhed lige så stejlt, som vægten steg. I januar 2020 var jeg lige oppe at kysse 100 kilo, skriver Lasse i et ærligt opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: Skud på Amalienborg: Garders gevær faldt ned

For ti måneder siden besluttede han at gøre noget ved situationen.

- Jeg begyndte at gå lange ture hver dag, og for to måneder siden besluttede jeg at blive stærkere og sundere med et intenst træningsforløb på to måneder for små hold af voksne mænd i et privat træningscenter i det nordlige København.

LÆS OGSÅ: 'Alene sammen'-deltager skal giftes

Selvom Lasse har fået meget ud af forløbet, så stopper han ikke her.

- Jeg har aldrig været sundere eller stærkere, end jeg er blevet efter de to måneder sluttede i går. Eller gladere. Tæl lige gladere med, for det er klart det vigtigste resultat. Nu fortsætter jeg. Det var ikke to måneders ræs mod mållinjen. Det var to måneders arbejde mod at blive klar til en ny begyndelse, skriver Lasse Rimmer.

LÆS OGSÅ: Martin og Lucas er klar til ‘Nybyggerne reunion’

Lasse afslører ikke, hvor mange kilo han har tabt, men du kan selv gætte ud fra før- og efterbilledet herunder: