Ditte Lee på hospitalet: Det bekymrer mig

For 13 år siden fik Ditte Lee en skade i hånden, der stadig påvirker hendes helbred i dag.

Den tidligere 'Ex on the Beach'-stjerne Ditte Lee tilbragte dagen i går på Rigshospitalet. Ikke fordi hun var kommet til skade for nyligt - men for at blive opereret for en skade, hun fik for 13 år siden.

LÆS OGSÅ: Trist nyhed fra 'Bagedyst'-stjerne: Drømmen brast

- Jeg var ude for et traume tilbage i 2010. Jeg faldt og smadrede en flaske i hånden, fortæller Ditte til Realityportalen og fortsætter:

- Dengang gjorde man ikke noget ved skaden, andet end at sy det sammen. I dag 13 år senere har det udviklet sig en del. Skaden har skabt en forbindelse mellem arterier og vener, hvilket har gjort, at blodet samler sig der, hvor skaden er lavet og bliver større og større.

Selvom skaden sidder i Dittes hånd, så kan det få livsfarlige konsekvenser, hvis der ikke bliver gjort noget ved den.

- Hvis ikke der bliver gjort noget, blev jeg gjort opmærksom på, at det senere hen ville skade mit hjerte, da hjertet ikke ville kunne følge med det arbejde, den allerede laver for at føre blodet rundt i hånden, grundet den skade, fortæller hun og tilføjer:

- Jeg blev opereret i går, hvor de forsøgte på noget, men om det vil virke, vil tiden vise.

LÆS OGSÅ: Louise Hjort under kniven: Det har hun fået lavet

Selvom skaden er gammel, så er det stadig noget, Ditte mærker til i sin hverdag.

- Det generede mig ikke i hverdagen, men rent visuelt begynder det at bekymrer mig, og jeg kan mærke samt høre en dunken fra håndfladen hele tiden.

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald afslører hemmelighed: Skal giftes