Tais efter 'Robinson': Jeg stod alene på holdet

Tais gjorde, hvad han kunne, men i dag blev sidste ø-råd for nordmanden.

I dagens afsnit af 'Robinson' tabte hold nord endnu engang og måtte en tur i ø-rådet. Her faldt stemmerne på Tais Friis Vallestrand, der med sin direkte tone blev for meget for de andre deltagere.

LÆS OGSÅ: Janni om salget af Vedbæklund: Jeg vil ikke savne det

Til HER&NU forklarer Tais, at han godt ved, han er meget direkte, og at det ikke er alle mennesker, der kan tage det.

- Jeg er meget udadgående. Jeg siger tingene, som de er. Jeg har været selvstændig og kommer fra håndværkerbranchen, hvor tingene bliver sagt, som de er, så det har været svært for mig med den omstilling, fortæller Tais.

Ifølge Tais havde de andre deltagere på holdet en nærmest højskoletilgang på øen, og her stod han alene med sin måde at anskue tingene på.

- Jeg følte, jeg var den eneste, der havde noget vildskab. Der var nogle andre deltagere på holdet, der kunne relatere til mig og kunne give mig ret, men der var ikke nogen, der støttede 100 procent op, når det blev sagt i øjeblikket, forklarer Tais.

LÆS OGSÅ: Geggo forklarer: Derfor bliver Linse ikke en stor del af 'Lang fra Bryggen'

Derfor havde Tais også et stor behov for at tage de individuelle dyste.

- I og med jeg stod så meget alene på holdet, som jeg gjorde, havde jeg meget brug for de her personlige sejre.

LÆS OGSÅ: 'Korpset'-Patricia lider af angst: Sådan håndterer Tobias det

Man vinder dog ikke 'Robinson' uden at have et hold bag sig, og det måtte Tais i dagens afsnit sande, da han blev stemt ud af ekspeditionen.

LÆS OGSÅ: Robin og Charity er blevet forældre: Se lille Luna