Sinan bor hos mor: Derfor flytter jeg ikke

Sinan er en del af en større statistik, og det er han stolt af.

Flere unge mellem 20 og 24 år bliver boende hos deres forældre. I 2010 var tallet på 23 %, mens det i 2023 er steget til 31%. Det oplyser 'Go' Aften Danmark'.

LÆS OGSÅ: Aldrig sket før: Sidneys familie taler ud i ny dokumentar

En af de unge, der stadig bor hjemme hos mor, er Sinan Türkmen, der er kendt fra 'Paradise Hotel'.

- Jeg synes, det er hyggeligt. Det er en af fordelene, fortæller Sinan i programmet.

Selvom Sinan arbejder som model og influencer, og godt kunne betale for egen husleje, så er det ikke det, der betyder noget for ham. Han nyder selskabet med sin mor, og Sinans mor nyder den huslige hjælp, hun får af sin søn.

- Jeg ved, at hvis jeg skulle være i en situation, hvor jeg skulle have ansvar for mig selv, så ville jeg sagtens kunne gøre det. Men lige nu nyder jeg bare, at vi er fælles omkring det, forklarer Sinan.

LÆS OGSÅ: SE DEM HER: De nye landmænd i ‘Landmand søger kærlighed’

Der er dog én ting, der ikke hænger sammen for Sinan ved at bo hjemme.

- Jeg kan ikke bare date. Det er så svært. Mit kærlighedsliv går virkelig dårligt, fortæller Sinan i TV 2-programmet.

Det kan dog ikke få Sinan til at flytte, for som den yngste i søskendeflokken vil Sinan blive og passe på sin mor.

LÆS OGSÅ: Ditte Julies vilde år: Fem nye uddannelser