Sejr: Nu er det slut!

Man siger, at når en dør lukkes, så åbnes der en ny. Sådan er det også for Sejr netop nu.

Tilbage i februar afslørede Louise Hjort og Sejr Bek, at de ville tage et sort skridt i deres forhold og flytte sammen. Nærmere bestemt skulle Sejr rykke teltpløkkerne op og rykke ind hos Louise i Odense.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-deltager hyldet af dronningen

Nu er dagen så kommet, hvor parret gør alvor af det store skridt, og Sejr skal flytte ud af sin lejlighed i Vanløse. Derfor er han draget mod København, det afslører han på Instagram.

- Nu sker der det, for første gang rigtig længe har jeg forladt Louise. Jeg skal hjem og pakke hele mit hjem ned, for jeg skal jo flytte til Odense. Så tasken ryger ind i bilen, og så er det bare til København. Hvis nogen af jer har lyst til at komme og hjælpe til, så siger I bare til. Det er i København, og jeg lover jer for, jeg giver flyttebajer, durum, proteinbarer, lige hvad I vil have, hvis I vil hjælpe, lyder det kækt.

LÆS OGSÅ: Drama efter 'Ex on the Beach': Hun skred med min bedste ven

- Så mærkligt at gå ind i sin lejlighed og vide, at det er en af de sidste gange nogensinde. Jeg er faktisk utrolig afklaret med at det skal være slut her og glæder mig til at få tømt ud nu, tilføjer Sejr i en story, da han ankommer til sin gamle lejlighed.

LÆS OGSÅ: WHAT: Linse og Vlado er på kant med loven

Der er altså godt gang i nedpakningen, hvorefter turen går over til det nye hjem på Fyn.