Drama efter 'Ex on the Beach': Hun skred med min bedste ven
Selvom sæson 7 af 'Ex on the Beach' forlængst er slut, så er der stadig masser af drama blandt deltagerne.
Emma Bloxsome og Mathias Bjørnhof mødte ikke hinanden i 'Ex on the Beach'-villaen, selvom de begge var aktuelle i samme sæson. Det gjorde de til gengæld efterfølgende hjemme i Danmark, og her voksede romancen mellem dem.
LÆS OGSÅ: Kendt sangerinde mobbet: Særligt én episode har sat sig i mig
De to nåede dog aldrig at få sat titel på, før romancen var ovre igen. Til gengæld fandt Emma Sofie Sønderby Bloxsome en anden sød fyr, som hun i dag kalder sin kæreste.
Det afslørede hun for nylig, hvor hun også fortalte, at hun havde mødt sin kæreste gennem en fælles bekendt.
Et stort trekantsdrama
Til SE og HØR giver den fælles bekendte sig nu til kende.
- Hendes kæreste er så min tidligere bedste ven. Det var mig, der introducerede dem, lyder det fra Mathias Bjørnhof.
Mathias Bjørnhof forklarer yderligere til mediet, at han tog sin bedste ven Emil med hjem til en fest hos Emma. Til festen var der ingen flirt mellem Emil og Emma, men ifølge Mathias begyndte de to efterfølgende at kissemisse i smug, samtidig med at han havde noget kørende med Emma.
LÆS OGSÅ: CHOK: Færdig i 'X Factor'
- Jeg har kendt ham i mange år, og vi har været gode venner i mange år. Det er så slut nu. Der har været nogle konfrontationer, forklarer Mathias til HER&NU.
Mathias og Emil er dog en del af den samme vennegruppe, så selvom den tidligere 'Ex on the Beach'-fyr ikke er tilfreds med situationen, prøver han at få det bedste ud af det.
- Jeg ønsker det bedste for dem begge, lyder det fra Mathias, som ikke ønsker at kommentere yderligere på sagen.