'Paradise Hotel'-Jasmin fortryder: Det var en panikbeslutning

Set i bakspejlet havde Jasmin Sparvath valgt en anden.

Der er valg i det nyeste afsnit af 'Paradise Hotel', hvor gæsterne får til opgave at stemme om, hvem der skal være hotellets statsminister.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-par afslører stor nyhed

Det er dog ikke alle gæster, der får lov til at stemme til valget.

Jasmin Sparvath, der i forrige afsnit blev smidt ud af Nikolaj Hvidman, har nemlig fået til opgave at vælge én gæst, der ikke må sætte sit kryds på stemmesedlen.

LÆS OGSÅ: Pia og Nicole blev væk fra 'Robinson'-finalefest: Nu forklarer de

Det betyder også, at Jasmin får magten til at beslutte, hvem der står uden indflydelse til valget.

De fleste af gæsterne tænker nok, at valget falder på enten Nikolaj Hvidman eller Vivi Bach, men det viser sig at være Sarah Dohn, der trækker det korteste strå.

Nu forklarer Jasmin Sparvath sin beslutning til Realityportalen.

- Det var lidt et panikvalg, fordi jeg stod der og var pisse ked af, at jeg var røget ud, og jeg vidste slet ikke, at jeg skulle tage den beslutning bagefter. Så jeg var lidt rundt på gulvet, og vi blev også nødt til at tage den om et par gange, mindes Jasmin og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Jørgen Skouboe trækker stikket: Alderen tynger

- Jeg tænkte, at jeg røg ud, fordi Vivi, Sarah og Nikolaj spillede sammen. Så jeg tænkte, at uanset hvem jeg valgte, så ville det give lidt det samme.

Set i bakspejlet ville paradisoen dog vælge anderledes, hvis hun stod i situationen i dag.

LÆS OGSÅ: Uhh! Wafande afslører sønnens navn

- Jeg ville nok vælge Nikolaj eller Vivi, når jeg lige tænker mig lidt om. Men jeg kan huske, at jeg var så forvirret, og jeg ville bare gerne væk derfra, fordi jeg var vildt ked af det, så det var lidt et panikvalg, fortæller hun om beslutningen.

Du kan se 'Paradise Hotel' tirsdag, onsdag og torsdag klokken 22.00 på TV 3 eller Viaplay.