Mette fik sit kys: Afslører hemmelig aftale med produktionen

I dagens afsnit af 'Bachelorette' er der skruet op for varmen.

Mette Sommer inviterede Boris Hiort med på den første singledate. Her forsøgte Boris at kysse Mette, men det kys afviste hun, da hun mente, det var for tidligt at kysse.

Artiklen fortsætter under videoen.

Efterfølgende fortrød hun, og det fortalte hun Boris i dagens afsnit af 'Bachelorette' i håb om at få det kys, hun ikke fik på første date.

- Efter min og Boris' date gik jeg med en følelse af, at jeg egentlig gerne ville kysse ham, og så mærkede jeg efter nogle dage og havde faktisk en snak med produktionen om, at jeg godt kunne tænke mig, at vi kom til at sidde et sted, hvor der ikke var nogen, der kunne se os, fordi hvis nu jeg stadig havde lyst til at kysse ham der, så skulle der være mulighed for det, uden at der var nogen, der så det, fortæller Mette til HER&NU og Realityportalen og tilføjer:

- Så det var egentlig bare nogle tanker, jeg havde gået med off cam selvfølgelig, og jeg havde snakket med nogle fra produktionen om, at jeg havde lyst til lige at udforske det. Det skulle ske, hvis han havde lyst, men jeg var lidt nervøs for, at han ikke havde lyst.

LÆS OGSÅ: Janni om Amalie og Mikkel: Synd for børnene

Akavet øjeblik

Mette husker situationen præcis så akavet, som man ser det på tv. Det skyldtes, at Mette var nervøs for en afvisning.

- Han fortæller jo, at han havde haft det svært i de her dage, fordi han havde brugt så meget energi og lige skulle finde ind til sig selv. Så jeg begyndte at tænke, om han havde fortrudt, at han prøvede at kysse mig, eller om han ikke havde lyst til at være her. Der var mange ting, der kørte rundt i hovedet, og så var jeg jo så bange for at blive afvist, forklarer Mette.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Optager hemmeligt tv-program

Men da kysset først blev udløst, kunne hun ånde lettet op.

- Det var meget, meget dejligt og meget fint, fortæller Mette om kysset.

LÆS OGSÅ: Ikke vist på tv: Julie så ‘red flag’ på date med Boris