Mark Worsten
Mark Worsten

Mark Worsten afslører: Har datet anden 'Gift ved første blik'-deltager

Kranføreren fortæller, at han efter programmet så en anden deltager fra kærlighedseksperimentet.

Da 'Gift ved første blik' løb over skærmen, blev danskerne indviet i Mark Worstens og Line Winther Lindtorps ægteskab.

Parterne endte dog med at blive skilt i slutningen af programmet, og mens Line har fundet kærligheden efter programmet, så er kranføreren stadig ledig på markedet.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Så beskidt var Majbritt efter 'Robinson'

I podcasten 'Marcus og Realitypanelet' fortæller han dog, at han efter programmet faktisk har datet en anden deltager fra 'Gift ved første blik'.

- Jeg har muligvis datet flere fra det program, jeg var med i, siger han og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Janni Ree afslører vild julebommert

- Jeg har måske kysset på Sara, lyder det hemmelighedsfuldt fra Mark.

Værten spørger derfor ind til, om han henviser til Sarah Eckhardt, der var gift med Rasmus Glasdam i programmet.

Men det afviser kranføreren dog prompte.

- Er det den anden Sara? spørger værten Marcus Alvarado Eklund, hvilket Mark bekræfter.

Til Realityportalen fortæller Mark, at han ikke har lyst til at kommentere yderligere på det.

LÆS OGSÅ: Andreas Bo afslører: Bruddet med Mascha Vang udløste krise

- Jeg kan ligeså godt gøre det kort og godt, for det er både startet og sluttet igen, så der er ikke rigtig noget i det, lyder det fra Mark Worsten.

Videre begge to

At Mark Worsten og Sara Hove Klok har datet efter 'Gift ved første blik', er også noget, som Sara bekræfter overfor Realityportalen.

- Tanken var egentlig, at det blev mellem Mark og jeg, men nu det er ude, så kan jeg godt bekræfte, siger hun og tilføjer:

- Vi ser forskelligt på afslutningen, men vi er videre begge to, så mere har jeg ikke at sige til det, lyder det fra Sara.

Ser DR-kendis

Selvom Mark Worsten for øjeblikket er single, så nyder han at bruge tid med Sabrina Sau, der er kendt fra DR-programmet 'De dyre piger'.

- Jeg syntes bestemt, Sabrina er sød, og vi tilbringer da tid sammen. Yderligere ønsker jeg ikke at uddybe, har Mark tidligere fortalt til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Mie har skiftet navn: Her er forklaringen

De har dog begge afvist, at de dater.

- For mig dater man med henblik på at finde en kæreste - og dér er jeg slet ikke lige nu, har Sabrina tidligere udtalt til Realityportalen.