Maria og Christina fandt deres mor i 'Sporløs': Sådan går det dem i dag
I aftenens afsnit af 'Sporløs' fandt Maria og Christina deres bolivianske mor.
Sammen med 'Sporløs'-værten Mette Frisk tog tvillingerne Maria og Christina i maj til Bolivia i Sydamerika for at forsøge at finde deres biologiske mor og opklare, om de også har en trilling.
Da de var halvandet år gamle, blev deres biologiske mor syg og pigerne kom på børnehjem i hovedstaden La Paz.
LÆS OGSÅ: Efter 'Robinson': Produktionen kræver psykologsamtale
Artiklen fortsætter under videoen...
Det skulle blot være midlertidigt, men de blev aldrig hentet igen.
Børnehjemmet efterlyste uden held familiemedlemmer, og da Maria og Christina var to og et halvt år gamle, blev de adopteret af et dansk par.
I aftenens afsnit af DR1's 'Sporløs' fortalte tvillingerne om det svigt, de havde oplevet, men også lysten til at opklare, hvad der var sket.
LÆS OGSÅ: Kåre Quist deler detaljer om skilsmissen: Det var ikke mig
Rejsen tog dem fra hovedstaden langt ind på den bolivianske højslette, hvor kun alpakaer og det oprindelige folk bor. Og her lykkedes det til sidst for Mette Frisk og hendes team at finde frem til Maria og Christinas biologiske mor, Margarita.
Efter den rørende genforening fik de forklaret, hvad der var sket.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-par planlægger bryllup: Det vigtigste er...
Hun blev i La Paz gravid med en mand, der havde en anden kæreste, og derfor blev hun alene med pigerne. Hun var derfor flyttet hjem til landsbyen for at få hjælp af sin familie. Men på grund af økonomien blev det nødvendigt for hende at flytte tilbage til hovedstaden for at arbejde. Her flyttede hun ind i baghuset hos den kvinde, hun arbejdede for. Og her forsøgte hun i desperation at tage sit eget liv. Derfor hentede politiet børnene.
- Jeg troede aldrig, jeg skulle se jer igen, siger Margarita dybt berørt over at hendes døtre har fundet hende.
LÆS OGSÅ: 'Huset på Christianshavn'-skuespiller død
Hun bekræfter også at hun var gravid med trillinger, men at deres søster desværre var død ved fødslen.
Til gengæld har hun fået endnu en datter, som hun inviterer dem med hjem for at møde.
Efter hjemkomsten til Danmark har Maria og Christina været i tæt kontakt med især deres lillesøster.
- Vi ringer og skriver sammen med vores lillesøster over WhatsApp, og gennem hende taler vi også med vores mor. Vi taler med den smule spansk, vi kan, så der er også lidt Google Translate. Så vi snakker og sender billeder til hinanden, fortæller Christina til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Christiane afslører stor beslutning: Aldrig igen
Sammen med Maria håber hun at kunne rejse tilbage for at besøge dem. Og især at de kan tage deres forældre med, så de også kan møde deres biologiske mor og søster.
- Det betyder sindssygt meget for os, at vi nu har en ekstra familie på den anden side af jorden. Det var dejligt at finde dem. Vi har fået meget mere med fra den oplevelse, end vi lige havde forestillet os. Vi håbede selvfølgelig på det bedste, men vi havde ikke forventet noget. Så det er virkelig stolt. To nye familiemedlemmer ind i vores liv. Det er vi superglade for, siger Maria til HER&NU.