Lærke Bodilsen i voldsomme smerter: Bundet til rollator

Tv-personligheden har haft lægevagten på besøg tre gange i løbet af weekenden.

Det har været nogle hårde dage for Lærke Bodilsen, som er kendt fra DR-programmet 'P3-holdet' og 'Se på mig', som er ramt af slemme smerter.

LÆS OGSÅ: Vildt twist i 'MasterChef': Dommer indtager konkurrencen

Smertehelvedet begyndte for Lærke i starten af januar, hvor hun faldt sammen under et 'OnlyFans'-fotoshoot, og hun kunne kortvarigt ikke stå på sine ben.

Lærke Bodilsen kom dog på fode igen, men i weekenden vendte smerterne retur, og de er gradvist blevet værre og værre.

LÆS OGSÅ: Claudia Rex afslører datterens navn

- I søndags kom der en læge ud, og han sagde, at han tror, at det er hekseskud (en betegnelse for pludseligt indsættende smerter i ryggen red.), siger Lærke Bodilsen og tilføjer:

- Det er så skræmmende, og jeg føler mig så ydmyget over at være 22 år og ikke engang kunne stå på mine egne ben. Jeg ligger så hjælpeløs, og jeg kan ingenting selv, lyder det.

Må bruge rollator

Tv-personligheden understreger, at det endnu ikke er slået fast, hvad den præcise årsag er til, at hun oplever så voldsomme smerter.

- Det er nok det værste, jeg nogensinde har prøvet. I dag har jeg været nødt til at få en rollator for at gå rundt, og jeg føler mig som en på 90 år, og jeg kan slet ikke rumme det, fortæller Lærke, der tager smertestillende medicin for at lindre smerterne.

LÆS OGSÅ: Elvira forklarer: Derfor blev jeg frikendt

For nu venter Lærke Bodilsen på, at hun får det lidt bedre, så hun har energien til at opsøge en fysioterapeut.

Da reality-deltageren bor alene, får hun i øjeblikket hjælp af sin mor til at klare dagligdagsting i hjemmet.

LÆS OGSÅ: Husker du? De fandt også kærligheden i 'Vild med dans'