IKKE SET PÅ TV: - Det var ekstremt hårdt

Det var langt fra en badeferie, som Nikolaj Hvidman var på i 'Paradise Hotel'.

I dagens afsnit af 'Paradise Hotel' blev det en af sæsonens veteraner Nikolaj Hvidman, der blev sparket ud af hotellet, da han blev valgt fra af Line til fordel for Patrick.

LÆS OGSÅ: WOW: Så meget tjener Fie Laursens assistent

Nikolaj har flere gange undervejs i sæsonen stået med det ene ben ude af hotellet, så det kom ikke som en overraskelse, at han nu skulle pakke sine kufferter.

- Jeg havde set den komme. Det var kun et spørgsmål om tid, hvor længe jeg kunne blive ved med at overleve. Det var jo alle mod én, og kun Patrick der ikke forsøgte at få mig ud. Det er nærmest et mirakel, at jeg overlever i så lang tid, fortæller Nikolaj til Realityportalen og tilføjer, at han har kendt til sin skæbne i lang tid:

- Med de forudsætninger, jeg havde fra starten, med Anne og mig derinde sammen, så var det kun et spørgsmål om, hvem der ville ryge først, og hvor lang tid den anden så kunne overleve efter.

Med et helt hotel på nakken var det hårde odds for realitystjernen, men det tog hårdere på ham, end hand havde forventet.

- Det var vanvittigt sjovt, men det var også mega ekstremt hårdt. Jeg havde ikke regnet med, at det ville være så vanvittigt hårdt. Man kan knap nok fornemme på tv, hvor hårdt det var for mig. Det er hårdt at være afsted anden gang, og når alle forsøger at få én ud. Men jeg prøver at få det bedste ud af det, for jeg elsker jo spillet.

LÆS OGSÅ: Tilstår indbrud hos Caroline Fleming

Stor ulempe

Nikolaj vandt, da han var med i sæson 17 af programmet, men han fik smidt kuglen på sig og måtte tage tomhændet hjem.

Denne gang nåede paradisoen dog ikke længere end godt halvvejs i programmet, og det er han ganske afklaret med.

LÆS OGSÅ: Mie Fitness afslører kønnet

- Det er en ulempe at have været med før. Det er klart, at det kan være en fordel, for så ved folk, at man har styr på taktikken. Men jeg forstår godt, folk ville have mig ud og så mig som en trussel og en stærk spiller, for det er jeg også, og det var jeg også i min første sæson. Så det var meget sværere anden gang, fortæller han og tilføjer, at kæresten godt var klar over, at der ville være langt til sejren:

- Anne var ked af, at jeg røg. Hun havde håbet, at jeg ville gå hele vejen og kunne hive nogle penge med hjem til Aalborg, men hun vidste godt, at det ville være virkelig svært og nærmest umuligt.

Om det bliver sidste gang, vi ser ham i 'Paradise Hotel' eller tredje gang bliver lykkens gang, ved vi ikke endnu, men døren står stadig åben.

- Det var pisse sjovt, og jeg ville gøre det igen til hver en tid. Så må vi se, om det var sidste gang nogensinde, jeg var med i 'Paradise Hotel'. Det håber jeg ikke, men nu må vi se, afslutter han.

LÆS OGSÅ: 'Fede forhold'-stjerne har født mirakelbaby

Du kan se nye afsnit af 'Paradise Hotel' hver tirsdag, onsdag og torsdag på Viaplay.