Fandt kæmpe knude i brystet: Trist besked fra lægen

Det har været en hård formiddag for Anna Seneca, som har fået en trist besked fra sin læge.

Her til morgen har 'Paradise Hotel'-deltageren Anna Seneca lavet en ubehagelig opdagelse på sin krop.

- Jeg har opdaget en knude i mit bryst. Det er selvfølgelig noget, som man skal tage alvorligt, og jeg har fået en akut tid hos lægen i dag, fortalte Anna tidligere i sin story.

LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-deltager afslører hemmelig aftale med TV 2

En trist besked

Efter en hel dag med uvidenhed har Anna Seneca nu været hos lægen, men beskeden var desværre ikke, som hun havde håbet på.

- Min læge sagde, at min knude virkede ondartet ud fra størrelse og struktur, fortæller Anna til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Simon Kvamm og Frank Hvam i vildt fællesprojekt

Lægen gav Anna en henvisning til ultralyd, hvorefter hun kunne tage hjem og vente på at blive indkaldt.

- Nu sidder jeg tilbage med en tom følelse. Jeg føler, at jeg fik en kæmpe lussing, og derefter fik jeg besked på at gå igen.

Anna Seneca har i længere tid følt sig utilpas i sin krop, og hun har derfor ikke delt så meget ud af sit liv på sociale medier, som hun ellers plejer.

Selvom uvisheden ikke er blevet mindre for Anna, er hun ikke i tvivl om, at det stadig er et vigtigt budskab at komme ud med, at man skal kende sin krop og være opmærksom på forandringer. Derfor deler hun sin historie og det, hun står i netop nu.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Derfor tog forlovede ‘Love is blind’-Jackie på date med en anden