Elvira efter frikendelse: Træt og taknemmelig
Nu taler Elvira Pitzner for første gang efter frifindelsen.
Elvira Pitzner har siden slutningen af november 2023 været tilbageholdt i Dubai, efter hendes ekskæreste Milad Saadati anklagede hende for utroskab.
LÆS OGSÅ: Efter demensdiagnose: Sådan går det Karsten Ree
Ekstra Bladet, som er tilstede i ørkenstaten, har dog erfaret, at Elvira Pitzner og Mortada Haddad onsdag formiddag er blevet frikendt i sagen om utroskab.
Til mediet fortalte Elvira og Mortadas forsvarsadvokat, at de på nuværende tidspunkt ikke ønskede at udtale sig af hensyn til proceduren i sagen.
På sin Instagram-story har diamantdatteren dog delt et skriv, hvor hun sætter ord på situationen.
- Wauw, vi er trætte. Det har været en hård dag og nogle hårde måneder, skriver hun og tilføjer:
LÆS OGSÅ: 'Stor mand'-Stefan jubler: Får stort ønske opfyldt
- Tak for kærligheden og de søde beskeder. Jeg prøver at besvare alle senere, jeg skal lige sove lidt, afslutter hun.
Milad Saadati har også kommenteret på sagen på sin Instagram-story, hvor han blandt andet udtaler, at han "håber, at de kan lukke kapitlet nu".
LÆS OGSÅ: Afslører fejl i 'Årgang 20'