Elvira Pitzner går i sin mors fodspor
Har du ikke fået nok af Elviras liv på tv, kan du snart læse om det i en ny bog.
Elvira Pitzner er efterhånden højgravid, men det hindrer hende ikke i at have gang i mange bolde. Foruden salg af sommerhus og opstart af influencer marketing bureau med sin forlovede mand, så har hun også gang i et andet stort projekt.
LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald fortryder
Det afslører hun i et opslag på Instagram.
- Behind the scenes of shooting the cover for my upcoming book, skriver Elvira til en video, hvor en fotograf skyder billeder af hende i en hvid havestol midt på en græsplæne.
Elvira udkommer altså snart med en bog, og i kommentarsporet afslører hun, at den handler om hendes liv.
Elvira er ikke den første i familien, der har skrevet en selvbiografi, for mor Katerina Pitzner har gjort det samme. 'Diamantjægeren - en rå verden af glimt' fra 2020 er en inspirerende og personlig fortælling af den karismatiske erhvervskvinde, Katerina Pitzner.
LÆS OGSÅ: Her nyder dronning Margrethe resten af sin sommerferie
Derudover har Katerina skrevet bogen 'Sjælens begær', der handler om, hvorfor kærligheden ofte er så svær for så mange. Bogen er fra 2023.
Hvornår Elviras bog udkommer, skriver hun ikke, men da forsidebilledet ofte er det sidste, der laves, tyder alt på, at den snart lander på gaden.
LÆS OGSÅ: Efter Moffes død: Ikke den eneste bisættelse