Efter fatal fejl: 'Paradise Hotel' overrasker

Seerne bifalder tilsyneladende 'Paradise Hotel's genopstanden.

Det er ingen hemmelighed, at det ikke blev taget godt imod, da Viaplay udskiftede det velkendte og højtelskede 'Paradise Hotel' med 'Paradise', hvor der blev skruet markant ned for intrigerne.

LÆS OGSÅ: Kåre Quist deler detaljer om brud: Det var ikke mig

Derfor kan de da også ånde lettet op, efter relanceringen af 'Paradise Hotel' - for her svigter seerne ikke.

LÆS OGSÅ: Thalia Pitzner indrømmer: Savner Danmark

Det oplyser Viaplay i en pressemeddelelse, hvor det lyder, at mere end dobbelt så mange af streamingtjenestens brugere, der ser med, kontra sidste år, hvor 'Paradise' rullede over skærmen.

Seertallene er ligeledes tilbage på niveau med de tidligere 'Paradise Hotel'-sæsoner, som senest blev sendt i 2021.

- Vi er heldige og taknemmelige for, at vi har så dedikerede seere! Dem lyttede vi til, da de meget tydeligt fortalte os, at de efter to sæsoners 'Paradise' savnede det gamle 'Paradise Hotel'. Vi erkendte, at vi begik en fejl og indså i samme ombæring, at vi måtte gøre noget, udtaler programdirektør hos Viaplay Danmark, Kenneth Kristensen, og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Christiane afslører stor beslutning: Aldrig igen

- Dét gjorde vi med 'Paradise Hotel' sæson 19, som dels har alt det, seerne gav udtryk for, at de savnede i et godt miks med alt det bedste fra de senere år – og det ser ud til, at de for alvor har taget 'Paradise' Hotel til sig igen! Det er vi enormt glade for.

Det er da heller ikke den eneste gode nyhed for Viaplay.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-par planlægger bryllup: Det vigtigste er...

For mens seerne altså tilsyneladende strømmer til igen, så ser disse også tre gange så mange minutter, sammenlignet med sidste års 'Paradise'.

Paradise Hotel kan ses tirsdag, onsdag og torsdag klokken. 14:00 på Viaplay eller på TV3 tirsdag klokken 22:30, og onsdag og torsdag klokken 22:00.