Efter exit: Vildt twist på 'Paradise Hotel'
Jasmin Sparvath får stor indflydelse på spillet i aftenens afsnit af 'Paradise Hotel'.
I aftenens afsnit af 'Paradise Hotel' skal deltagerne til stemmeurnerne. Der skal nemlig findes en statsminister, ligesom der også skal dannes en regering på det intrigante hotel.
LÆS OGSÅ: Verdensstjerne på hemmeligt visit i Danmark
Det er aldrig godt at stå uden indflydelse, når der skal træffes vigtige beslutninger på 'Paradise Hotel', men ikke desto mindre er der én gæst, der ikke får mulighed for at stemme til valget.
Det er ingen ringere end den tidligere gæst Jasmin Sparvath, der skal bestemme, hvem der ikke får mulighed for at sætte sit kryds på stemmesedlen.
LÆS OGSÅ: Nicole efter 'Robinson': Jeg har fået et andet syn på livet
- Du er ikke helt færdig endnu, for nu får du mulighed for at tage stemmeretten fra én af de andre, lyder det fra Rikke Gøransson, der møder Jasmin kort tid efter, hun er blevet smidt ud af Nikolaj Hvidman.
Paradisoen får dermed stor indflydelse på spillet, inden hun forlader hotellet i Mexico.
Hvem, Jasmin vælger, må tiden vise, men Lucas Bucardi har dog to oplagte bud på, hvem der muligvis står for skud.
LÆS OGSÅ: Lars går stolt fra ekspeditionen: Det gav pote
- Jeg tror, at Jasmin har valgt at tage stemmeretten fra enten Nikolaj eller Vivi. For Nikolaj smed hende ud, men hun stod også hele dagen i går og kaldte Vivi for en kæmpe løgner, lyder det.
Hvem Jasmin vælger, kan du se allerede nu på Viaplay eller klokken 22.30 på TV 3.