Dan Rachlins to store interesser: Musik og damer

Den 6. februar fylder DJ og radiovært Dan Rachlin 60 år. Humoren og passionen for livet er ikke blevet mindre med alderen ifølge ham.

Det er en toptrimmet Dan Rachlin, HER&NU møder op til hans 60-års fødselsdag. Glimtet i øjet lurer stadig på gadedrengen og charmøren. Han er i sit livs fysiske form, og det kan han ikke mindst takke hustruen gennem snart 25 år, Charlotte, som er fitnesstræner, for.

LÆS OGSÅ: Peter Mygind i smertehelvede

– Når jeg kigger tilbage på de gamle billeder, så bliver jeg glad, for jeg synes jo i al beskedenhed, at jeg ser bedre ud nu, end da jeg var lidt kvabset. Det er ikke helt tilfældigt, for de sidste seks år har jeg gået til Energii-træning hos Charlotte, afslører Dan, som også spiser på smørrebrødsrestauranter 3-4 gange om ugen for sin Facebookside 'Ude til frokost'.

Cirka lige så ofte træner han og har gjort det siden en stor knæoperation.

– Jeg faldt i en brandert og smadrede senen, som holder lår og knæ sammen. Da jeg var i gang med genoptræningen, besluttede jeg at komme i god form, så jeg kan komme op af en sofa uden at sige lyde, som min far og farfar gjorde

LÆS OGSÅ: Feriemareridt er slut: Simon Stenspil udskrevet fra hospitalet

Humoren og passionen for livet er ikke blevet mindre med alderen.

– Jeg har jo to hovedinteresser i mit liv. Det kan man næsten ikke tillade sig at sige som en lykkelig gift mand, som til sommer kan fejre sølvbryllup. Men det er musik og damer, siger Dan som indledning til en snak om hans liv som far og ægtemand og en karriere som blandt andet DJ og radio- og tv-vært.

LÆS OGSÅ: Caspar Phillipson i stor sorg

Han startede på radioen The Voice, rundede Kanal 2 og blev så kendt i hele landet på TV 2 og landsdækkende radio.

Artiklen fortsætter nedeunder billederne...

– Min radiokarriere har altid været baseret på, at jeg har insisteret på at være mig selv. 1984 var en magisk sommer, hvor jeg var en glad og sindssygt håbefuld 20-årig dreng, som fik sin drøm opfyldt om at lave radio på The Voice.
– Jeg er ikke en lige så god tv-vært som radiovært. Men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde håbet på at få en mere langstrakt og omfavnende tv-værtskarriere. Det er uden bitterhed, for så har jeg fået en masse andre oplevelser, siger Dan her fra tv-karrieren på ATOM TV på TV3 med Blandt andre Casper Christensen.

Ærlig og kærlig

Dan er meget ærlig om nogle svære år som nybagt far og eftertragtet kendis.

– Jeg blev far som 27-årig og 31-årig og var i et enormt turbulent forhold til drengenes mor. Det var en svær periode for mig, for jeg havde bulder og brag i karrieren på landsdækkende tv, lavede masser af radio og var ude som DJ i weekenderne. Der blev hevet og flået i mig, og det er fair at sige, at hjemmefronten var kaos.

LÆS OGSÅ: Ærlige Lars von Trier: Jeg har det ad helvede til

Til gengæld har han i forholdet til Charlotte ikke været i tvivl om sin rolle som familiefar og ægtemand

– Jeg er en far, som er ret sikker på, at alle mine fire børn vil sige, at jeg har været til stede og inden for rækkevidde, når de har haft behov for mig. Lige så ambitiøs jeg har været i min professionelle karriere, lige så ambitiøs har jeg været i forhold til, at mine børn ikke skulle være i tvivl om, at jeg er der, siger Dan og sender Charlotte roser som verdens mest tålmodige kone.

LÆS OGSÅ: Søren Dahl afslører ny bog: Tæt på Søren Østergaard

– Hvad Charlotte ikke har skullet stå model til gennem alle årene, det er ikke småting. Jeg er både enormt til stede og enormt fraværende. Jeg er både følsom, sentimental og grådlabil og det næste øjeblik en hård smartass. Jeg er en meget kærlig ægtemand, og der opstår tit meget overraskende situationer, når man er gift med mig, siger Dan Rachlin grinende.

– Jeg elsker at at tage på festival, hvor man får lidt af al musik. Det, man kender i forvejen og noget nyt, man ikke kender. Jeg er stadig nysgerrig, siger Dan, her på SMUKFEST 2023 med Pippi og Charlotte.
Familiefaren og ægtemanden Dan til sin 50-års fødselsdag med hustruen, Charlotte, og (fra venstre) børnene, Max på i dag 21 år, Kaspar, 32, Hector, 28 år og Filippa, kaldet Pippi, på 18 år.