Anna Seneca indrømmer: Derfor er vi flyttet

Det var egentlig ikke meningen, Oliver og Anna skulle rykke til Holbæk.

Det er store flyttetid for det tidligere kærestepar Anna Seneca og Oliver Erngart. I sidste uge er Anna flyttet sammen med sin kæreste Oliver Filthuth, og i denne uge får Oliver nøglerne til sin og kæresten Louise Lundholms nye lejlighed.

LÆS OGSÅ: Malte Ebert om svær tid: Kæresten blev gravid

Flere af Annas følgere har dog undret sig over, hvorfor hun har valgt at flytte til Holbæk i stedet for at blive i København eller Roskilde, hvor Mio går i vuggestue. Det forklarer hun derfor i en spørgerunde på Instagram.

- Jeg kan sagtens forstå forvirringen omkring det her. Mios far og jeg havde snakket om at flytte Mios institution til Valby, da han og hans kæreste flytter til København på grund af studie og arbejde. Derudover havde min kæreste og jeg planer om at flytte sammen i min lejlighed på Grøntorvet. And the life happens, skriver Anna i en story på Instagram i forbindelse med en spørgerunde og fortsætter:

- Køberen på huset i Holbæk sprang fra dagen før frist, og af flere årsager blev Oliver og jeg enige om, at vi blandt andet kunne spare mange unødvendige høje udgifter ved at flytte ind i huset og derved opsige min dyre lejlighed. Udover det havde jeg i lang tid haft ondt i maven over at tage Mio ud af den vuggestue, han er tryg i. Der er så mange tilknytningsforhold til Roskilde, herunder Mios mormor, som har fast hentedag, og det har kæmpe betydning.

LÆS OGSÅ: Blachman afbryder interview: Har særligt råd

Glad på Mios vegne

Anna understreger, at hun føler, de ville tage noget fra Mio ved at flytte ham til en ny institution.

- Jeg er rigtig glad for, at Mio kan bibeholde sin institution, samt at vi kan opretholde et tæt, hvis ikke endnu tættere samarbejde med min familie, nu hvor vi er rykket til Holbæk, da jeg både har familie i Roskilde og Kalundborg. På sigt drømmer vi om at finde et hus i Roskilde for Mios skyld.

LÆS OGSÅ: Mark le Fêvre skal være far

Anna har i spørgerunden ikke lyst til at svare på, hvad Oliver Erngart mener om, at Mio skal blive i sin vuggestue, men hun fastslår, at de har et godt samarbejde.