Pia Kjærsgaard ser tilbage: Det har været vildt

Selvom Pia Kjærsgaard i februar både kan fejre sit 40-års jubilæum og sin 77-års fødselsdag, så er hun langt fra på vej på pension.

I denne uge er det 40 år siden, at den tidligere hjemmehjælper Pia Merete Kjærsgaard blev valgt ind i dansk politik for Fremskridtspartiet. Hun var drevet af uretfærdigheden på ældreområdet og klar til at kæmpe for at gøre en forskel.

Det fortæller Pia Kjærsgaard mere om i et interview med HER&NU.

LÆS OGSÅ: Se den her: Særlig karet tages i brug ved tronskiftet

– Det har jo været vildt på alle måder, for jeg havde jo aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle sidde her 40 år efter og tale om politik. Jeg kom jo på Mogens Glistrups mandat, fordi han blev kendt uværdig, og så er det jo ellers bare gået derudaf. Det er jo stadig min store indignation, at vi ikke behandler vores ældre bedre, siger Pia Kjærsgaard, 76, over en kop kaffe i hjemmet i Gentofte hos hende og husbonden Henrik Thorup, som har stået ved Pia side gennem alle årene.

– Det var jo noget at komme i Folketinget, for jeg blev jo en offentlig person. Jeg kom faktisk direkte fra en nattevagt som hjemmehjælper og blev godkendt om formiddagen i Folketinget, fortæller hun, mens Henrik nikker og supplerer:

– Jeg var da stolt på Pias vegne, for det var jo helt usædvanligt. Vi var jo bare en lille kernefamilie med to små børn, Nan og Troels, og Pia gik på arbejde om aftenen og kom hjem om morgenen. Så sendte hun børnene i børnehave og sov, mens de var af sted. Så var hun vågen, når de kom hjem, og så tog jeg over om aftenen, erindrer Henrik Thorup, 77, som arbejdede i forsikringsbranchen.

LÆS OGSÅ: Andreas Bo slår fast: Brylluppet er for andres skyld

Artiklen fortsætter nedeunder billedet...

Pia Kjærsgaard fejrer 40 års jubilæum - interview sammen med manden Henrik

– Jeg har altid, også fysisk, stået eller gået bag Pia. En gang imellem kan jeg godt hviske lidt, og så tager Pia de råd, hun kan bruge.

Selvom Pia i februar både kan fejre sit 40-års jubilæum og sin 77-års fødselsdag, så er hun langt fra på vej på pension.

LÆS OGSÅ: Medie: Her fik kronprins Frederik besked om tronskiftet

– Jeg tror, at jeg får svært ved at slippe politik. Jeg følger jo hele tiden med: 'gør de det nu ordentligt' eller tænker 'hvorfor gør de nu ikke sådan'. Dronningen har jo 52 år bag sig, jeg har kun 40 år, så nu må vi se. Jeg forbereder mig ikke så meget på, hvad der sker forude.

LÆS OGSÅ: Soeren Le Schmidt afslører: Risikerer at aflyse tronskiftet søndag

Se et udpluk af Pia Kjærsgaards politiske liv i galleriet herunder...

1985. – Det var en vild tid, og Mogens Glistrup betød jo rigtigt meget, ikke bare for mig, men for rigtigt mange mennesker, og han fik jo vendt en udvikling med bl.a. indvandringen.

1984. 36-årige Pia Meret Kjærsgaard kom direkte fra en nattevagt som hjemmehjælper, hjem i bad og så ind til første arbejdsdag i Folketinget.

2012. Pia var med til at stifte Dansk Folkeparti i 1995 og blev formand i 1996. I 2012 overlod hun posten til Kristian Thulesen Dahl. – Jeg var leder af Fremskridtspartiet i 10 år og i 17 år for DF. Det er svært at slippe, for jeg er ret pligtopfyldende, men jeg fortrød ikke min beslutning, for den var gennemtænkt.

1998. Pia blev under et interview overfaldet af autonome på Nørrebro og måtte søge tilflugt i en bank, som politiet evakuerede hende fra. – Det var virkeligt barsk. Jeg ved 100%, at havde de fået fat i mig, så havde de slået mig ihjel. De var helt ude af kontrol. Min ene arm var blå lang tid bagefter, fordi en bankede mig på armen.

2022. Pia og Henrik er begge hædret med Ridderkorset, og Pia blev desuden i 2018 af Dronningen hædret med kommandørkorset af 1. grad af Dannebrogordenen. – Det betyder meget for mig med den anerkendelse. Når der var statsbesøg, skulle vi jo altid omkring Dronningen, og hun vidste alt om personen og landet. Men hun er ikke en, man kommer under huden på. Og det skal man heller ikke.

2022. Pia Kjærsgaard hilser på Dronning Margrethe, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Joachim og Prinsesse Marie ved ankomsten til gallamiddag på Christiansborg Slot under fejringen af dronningens 50-års regeringsjubilæum i København søndag den 11. september 2022. Fejringen finder sted over to dage den 10. og 11. september. Hendes Majestæt Dronning Margrethe har været Danmarks regent siden den 14. januar 1972. Dele af den planlagte fejring af hendes 50-års regeringsjubilæum i starten af 2022 blev udskudt til september på grund af coronasituationen.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

2015. Pia træder op på podiet som nyvalgt – og den første kvindelige – formand for Folketinget. – Den ultimative anerkendelse for mig var at blive udnævnt til formand for Folketinget.