Simone og Bettina blev tippet til 'Mig og min mor'

I en lille by som Bogense skal man ikke skille sig meget ud, før man bliver bemærket.

Simones 19 års fødselsdag gik ikke helt som den plejede. For midt i festlighederne ringede telefonen, og i røret var en caster fra Sand TV (som nu hedder Pipeline production red.). En person havde tilmeldt dem til programmet, og produktionen ville derfor tilbyde de to piger plads til en casting.

- Jeg blev ringet op af en dame, som sagde, at de manglede et par til den nye sæson af 'Mig og min mor', og hun havde hørt, at vi havde noget helt særligt at byde på, har Simone tidligere fortalt til Realityportalen.dk.

 LÆS OGSÅ: 'De unge mødre' udkommer som bog

Vil vise deres forhold

I begyndelsen var de dog lidt i tvivl om, hvorvidt det var noget for dem. Men efter lidt grubleri, blev Simone og Bettina hurtigt enige om, at de skulle prøve kræfter med udfordringen og prøve at være på tv.

- Vi tænkte, at det kunne være en fed måde at vise vores forhold på, da det er helt unikt.

LÆS OGSÅ: Peter elsker at være mors dreng

Stærkere bånd

Forholdet mellem mor og datter er også kun blevet stærkere efter alle de oplevelser, de har fået sammen i programmet. Og de fortryder bestemt ikke, at de de sagde ja til at deltage i programmet.

- Jeg synes, det bedste ved alt det her er, at jeg kan dele det med min mor og gøre børn og mennesker glade bare ved et kram, men vi er stadig lige så tossede og vanvittige, som vi hele tiden har været, siger Simone.

De to piger kan lige nu opleves i en genudsendelse af 'Mig og min mor', som kører på Kanal 4 i hverdagene fra klokken 15:05.

Artiklen blev bragt tilbage i 2012.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.