SE BILLEDERNE: Kærlighed og kobberbryllup
Prins Joachim og Prinsesse Marie har været gift i 12,5 år.
Der var engang en prins i et lille kongerige mod nord, som forelskede sig i en smuk ung kvinde fra et helt andet land mod syd. Kvinden hed Marie Cavallier, og forelskelsen var gengældt.
Da prins Joachim og franske Marie blev forlovet i 2008, havde de været kærester siden 2005 bortset fra en mindre tænkepause i 2007. Men så var kærligheden tilsyneladende også på tryg grund. I hvert fald kunne 51-årige prins Joachim og hans syv år yngre hustru den 24. november fejre deres kobberbryllup – nu med to skønne unger i hjemmet i Paris.
De forelskede blikke er der stadigvæk masser af, så prinsen og prinsessen lever nok lykkeligt til deres dages ende.
LÆS OGSÅ: Annemette Voss i krise: Det er ubærligt
LÆS OGSÅ: Dronningen renser ud: Dropper vennerne