'Robinson'-Buket: Jeg var for stærk

Det blev en kort fornøjelse for Buket, der i aftes var den første til at forlade 'Robinson Ekspeditionen 2013'.

Knap var sæsonen gået i gang, før Buket blev første offer for 'Robinson Ekspeditionen'. Hendes leder Mikkel ofrede hende, og da holdet tabte den første kappestrid, var hun ude af ekspeditionen.

- En person som mig, der taler med alle og er åben og stærk, bliver ikke længe. Jeg kunne intet have gjort, jeg røg ud grundet en andens magt. Men desværre fungerede holdet ikke godt i og med, de ikke kommunikerede under dysten, så det gik dårligt, siger Buket i dag til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Tina: Vi får ikke ekstra mad, når kameraerne er slukkede 

Jeg kunne have vundet

Buket måtte i aftes se sig nødsaget til at forlade ekspeditionen. (Foto: Privat)

Buket er slet ikke i tvivl om, at leder-Mikkels valg var dumt. Hans begrundelse var blandt andet, at hun skulle være svag.

- Jeg er netop ikke en svag person. Jeg arbejder som idrætslærer, svømmelærer og i et træningscenter, mens jeg er i gang med at træne op til en maraton, så hans valg var meget dumt. Og det får man tydeligt at se, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg ville have vundet 'Robinson' ved at være mig selv hele vejen, da jeg har de egenskaber, der skal til for at vinde. Jeg fik min drøm opfyldt, og det har været super fedt at oplevelse.

Følg deltagerne i årets 'Robinson Ekspedition'hver mandag på TV3 klokken 20.00.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.