Da biskop Erik Norman Svendsen 24. maj 2008 viede prins Joachim og prinsesse Marie, foregik det i Møgeltønder Kirke med efterfølgende fest på Schackenborg Slot. De godt og vel 300 gæster kunne med nød og næppe være i kirken, men der var en ganske god grund til, at det royale par havde valgt lige netop den sønderjyske kirke til at danne rammen for deres dag.
- Vi kunne have valgt en større kirke, men boede i Møgeltønder, og vi følte begge, at det lå lige til højrebenet at blive gift i Møgeltønder Kirke. Det var den smukkeste og dejligste dag for os begge. Siden har vi tit hørt, hvordan det var en helt sælsom oplevelse for vores gæster at se og mærke, at det hér var noget unikt, forklarer 51-årige prins Joachim i et interview med ugebladet Hjemmet.
LÆS OGSÅ: Felix bestået: Køreklar
Prinsens kærlighed til Sønderjylland
Interviewet har prinsen givet i forbindelse med 100-året for genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark, og man mærker tydeligt prinsens store kærlighed for den landsdel, han i flere årti har kaldt sit hjem.
- De 20 år i Sønderjylland er de mest markante år i mit liv, lyder det fra Joachim, der som 24-årig flyttede ind på Schackenborg Slot og drev det omkringliggende landbrug.
LÆS OGSÅ: Frederik Fetterlein fylder 50 år: Panikalderen kommer
Derfor har han også et utal af gode, kærlige minder sammen med sine fire børn, Nikolai, 20, Felix, 17, Henrik, 11, og Athena, otte, fra området.
- Vi har cyklet mange ture, vi har fisket, og vi har været ude i marken, husker prinsen tilbage.
LÆS OGSÅ: Ung mor knækker sammen: Jeg savner min gamle krop
Det er da heller ikke længe siden, at han sidst skabte minder på slottet sammen med sin familie.
- Er der noget godt at sige om coronavirussen, er det, at den gav os mulighed for at tage tre komplette uger på Schackenborg Slot. Tre hverdagsuger. Ikke ferie, men hverdag! Det nød vi i udstrakt grad, fortæller prinsen.
Selvom familien nu bor i Paris, hvor prins Joachim 1. september tiltræder stillingen som forsvarsattache på den danske ambassade, så prioriterer de alligevel at lægger vejen forbi Schackenborg så ofte som muligt.
LÆS OGSÅ: Noah Skaalum viser vanvittigt resultat: Fra kvinde til mand
LÆS OGSÅ: Sofie Linde deler pinlige historier i nyt job