Numse-Rasmus holder sig helt fra alkohol, og det er måske også et godt råd: "Jeg drikker ikke alkohol så kan ikke svare på det" (Foto: Janus Nielsen)

Numse-Rasmus lagt i graven: Det er et endegyldigt farvel

Realitydeltageren afslører, at han har truffet en stor beslutning om sin fremtid.

I de seneste år har Rasmus Billing Birnbaum været kendt som Numse-Rasmus, efter han flere gange fortalte om sin kærlighed til store bagpartier i Kanal 4-programmet 'Singleliv'. Men nu skal det være slut, fastslår realitydeltageren, der også har medvirket i blandt andet 'Ét ton cash' og 'Helt i skoven'.

I et langt indlæg på sin blog, fortæller han, at han lægger Numse-Rasmus i graven og trækker sig fra offentligheden

- Nu er tiden kommet til at komme videre med livet, men jeg må erkende, at jeg har haft en sjov tid i denne farverige verden. Men jeg må også sige, at jeg også har haft det hårdt, skriver Rasmus og henviser til en række overskrifter om ham og hans tid som realitystjerne.

-  Jeg er kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg har mod til at sige fra til den verden. Livet er andet end reality-tv og pr-markedsføring af sig selv. Jeg vil videre med mit liv, og det har både været sjovt og trist at deltage i forskellige programmer. Men jeg er glad for, at jeg har trykket på stop-knappen. Det var en rejse, men det bliver hverdag igen, uddyber han over for Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus: Jeg er ikke en klam, liderlig satan

"Undskyld - men jeg har altid været mig selv"

Der har både været op- og nedture for Numse-Rasmus, siden han første gang dukkede op på tv-skærmene. Men han slår fast, at det altid har været den ægte Rasmus, som tv-seerne har mødt.

- Jeg har grinet, grædt og lidt igennem den tid i branchen, men jeg har også lært meget om mig selv. Kald det selvudvikling eller andet. Men jeg ved ikke, om jeg er blevet et bedre menneske eller noget, skriver han på sin blog.

- Men én ting kan jeg skrive her; Jeg har altid været mig selv i de programmer, jeg har deltaget i, og jeg vil ikke både nogen måde skjule mig selv. Og det ved folk, der kender mig. Jeg vil hermed også skrive en undskyldning til alle, jeg må have trådt over fødderne igennem den tid, jeg har været i denne realityverden. Jeg er ikke for stor til at skrive eller sige det.

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus afslører: Slut med ‘Singleliv’

Ikke første gang

Det er langt fra første gang, at Rasmus Billing Birnbaum har meldt ud, at han trækker sig fra realityverdenen, efter han uden held har tilmeldt sig både 'Dagens mand', 'Paradise Hotel' og 'Robinson Ekspeditionen'. Men denne gang er der tale om et endegyldigt farvel, slår han fast.

- Heldigvis går livet videre, og jeg er så glad for, at jeg endegyldigt har taget valget. Jeg har taget det før uden at kunne holde ord, så jeg faldt i. Så tænker du jo nok, om jeg falder i igen, og svaret er klart: Nej, det sker ikke.

- Og hvorfor gør det så ikke det? Jo, jeg skal sige dig, at det er, fordi der sker ting i livet, hvor man hele tiden er nødt til at tage nye beslutninger og et med sig selv for at vide, at det er det rigtige, man gør - og valget mærkes helt dybt inde i ens eget hjerte og sind, og det kan jeg denne gang, skriver han og fortæller, at det føles helt vidunderligt at være fri, slutter han blogindlægget.

LÆS OGSÅ: Numse-manden afslører: Jeg har dyrket sex med kage

Rasmus fortæller til Realityportalen.dk, at han nu skal finde sig et job. Han er sikker på, at tiden i realitybranchen har været skyld i hans arbejdsløshed.

- Jeg fortryder ikke noget. Jeg kan jo ikke ændre det. Men Danmark har en holdning til folk, som er ret firkantet, når man er fra denne branche, og det er jeg meget mættet af. Nu håber jeg da, at jeg kan finde mig et job, siger han til Realityportalen.dk og fortæller, at selv om han er færdig med reality, så vil han ikke være afvisende over for at springe ud som skuespiller.

I klippet herunder kan du høre Numse-Rasmus fortælle om, at han har dyrket sex med kager - og du kan høre, hvilken kage der er hans favorit.

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus klar til 'Robinson Ekspeditionen'

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.