Micki Cheng tilbage på Fort Boyard: Sådan vinder vi

Micki Cheng har lagt en plan for, hvordan holdet vinder.

Som i enhver Egon Olsen film, skal der lægges en plan, og den har Egon, men når det gælder om at vinde i 'Fangerne på fortet', så er det bageekspert 'Micki Cheng', der lægger planerne. Micki Cheng var med i 'Fangerne på fortet' i forrige sæson, og han har taget viden derfra med i den nye sæson, hvor han er med sammen med tv-vært Kristian Bech og blogger Mascha Vang.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor vært Joachim fortæller om 'Fangerne på fortet'.

LÆS OGSÅ: 'Fangerne på fortet'-stjerne afslører voldsomt overgreb 

- Micki og jeg kender ikke hinanden inden det her, og jeg skriver en besked til Micki på Instagram, hvor jeg skriver, at jeg glæder mig til at møde ham, og så skriver han tilbage "godt at møde dig, jeg har den vildeste taktik til finalen". Derfra har vi ellers bare nørdet taktik, og jeg elsker sådan noget, fortæller Kristian Bech til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Bubber har friet: Hun sagde ja

Holdet kom derfor til fortet med en nøje tilrettelagt plan grundet Mickis store viden. Og særligt den sidste del, som er skatkammeret, hvor der skal mønter med ud, havde Micki en stor plan.

- Man kan jo sagtens alle løbe hen, tage en håndfuld mønter og løbe tilbage. Men en håndfuld mønter er ikke særlig meget. Taktikken handler derfor kort fortalt om, at den, der er tungest, bliver oppe ved mønterne og skraber og fylder på, fortæller Micki om planen.

LÆS OGSÅ: Silas Holst skjulte stor hemmelighed for kæresten

Det vil vise sig i aftenens afsnit på TV3, om det er god plan for at få flest mønter. Men én ting er sikkert, når 'Fangerne på fortet' vises kl. 20.00 på TV3, så er langt fra alt, som det plejer at være.

Som et nyt element skal alle hold samle 50.000 kroner sammen for derefter at skulle løse en ledetråd. Det hold, der først løser ledetråden, løber med sejren og de 50.000 kroner til et godt formål. Derfor samler holdene foruden nøgler også ledetråde ind, når de skal ud i diverse udfordringer på fortet, og det er derfor ikke nødvendig at veje mønterne til slut, da alle vindene hold donerer 50.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Elvira Pitzner i problemer: Mangler opholdstilladelse