Husker du Tour de France-historien? Et djævelsk cykelløb

Det begyndte med en aviskrig, som siden førte til drabelige slag i bjergene, livsfarlige spurtopgør og talrige forsøg på snyd. Tour de France-historien er en utrolig fortælling om helte og skurke.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Kronprinsen har sine to sønner med i ladcyklen ved 'Royal Run'...

Omkring år 1900 kæmpede to franske aviser om læserne. Den ældste af de to aviser, Le Vélo, udkom på grønt papir, mens den helt nye avis, L’Auto Velo – senere bare L’Auto – blev trykt på gult papir. Den tidligere cykelrytter Henri Desgrange var chefredaktør på L’Auto, og det nagede ham, at Le Vélo var arrangør af to store franske endagscykelløb. Desgrange lancerede i 1902 to lignende cykelløb, men hans avis sakkede stadig bagud i aviskrigen.

LÆS OGSÅ: Kronprinsen cykler med Rolf og Ritter: Tour de Royal

Cykling var det helt store tilløbsstykke i Frankrig, så da en ung journalist, Géo Lefèvre, som Desgrange havde lokket væk fra Le Vélo og over på sin egen avis, foreslog, at L’Auto skulle stå for et cykelløb Frankrig rundt, fattede chefredaktøren interesse.

1. juli 1903 sendte L’Auto 60 ryttere ud på de i alt 2.428  kilometer cykelløb fordelt over seks etaper, der hver især var så lange, at der også måtte cykles om natten. Den franske cykelhelt Maurice Garin vandt suverænt den første udgave af Tour de France to timer og 59 minutter foran rytteren på andenpladsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Vilde skandaler

Det første Tour de Franceløb gav L’Auto et kæmpe løft. Snart haltede rivalen, Le Vélo, alvorligt efter, og allerede året efter lukkede avisen. L’Auto levede videre i bedste velgående, og det samme gjorde Touren.

Men da anden udgave af Tour de France var afviklet, bebudede Henri Desgrange, at det nok ville blive det sidste. Grunden var, at løbet blev ramt af vilde skandaler. Franske minearbejdere overfaldt de ryttere, de ikke brød sig om – heriblandt Maurice Garin – og løbsledelsen måtte affyre pistolskud for at rytterne kunne få lov at fortsætte. Men disse cykelhooligans smed bl.a. søm på vejen, så rytterne punkterede i ét væk.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: ‘Nybyggerne’-vindere er blevet forældre

Dengang kunne man ikke bare få et nyt cykelhjul fra en ledsagevogn. Punkterede en rytter, måtte han selv lappe cyklen eller påmontere en af de friske cykelslanger, han cyklede rundt med over skuldrene.

Rytterne chikanerede også hinanden. Nogle hældte brækmiddel i konkurrenternes drikkedunke eller savede stellet på rivalernes cykler halvt over, så de knækkede under løbet. Og en del ryttere hoppede i ly af nattens mørke ind i et tog med deres cykel og sparede på den måde flere hundrede kilometers cykling.

LÆS OGSÅ: CHOK: Prins Christian stopper på Herlufsholm

Da løbet var afgjort, havde Maurice Garin vundet igen, men siden diskvalificerede løbsledelsen ham og de næste tre ryttere i top fire for at have kørt en del af turen i bil eller tog. I stedet vandt Henri Cornet, der med sine 19 år stadig er den yngste rytter, der har vundet Tour de France.

Artiklen fortsætter under billedet...

Fra stryknin til EPO

Tour de France overlevede skandalerne, og Henri Desgrange, var i mange år enevældig chef for løbet, som blev en stadig større succes. Det samme gjorde hans avis, L’Auto. Der blev med årene indført nye regler i Touren, mens andre ting blev sorteret fra. Der skulle ikke mere køres om natten, så tricket med at hoppe på toget, uden at nogen så det, fik trange kår.

SE BILLEDERNE: Prins Gustav og prinsesse Carina på bryllupsrejse i Italien

Der var dog stadig dramaer, og i 1910 oplevede man det første rytterdødsfald, da Adolphe Hélière druknede på en hviledag, da han badede i havet. Et mere spektakulært dødsfald ramte Touren i 1967, da en stærkt dehydreret Tom Simpson kollapsede og åndede ud i den kvælende varme på vej op ad bjerget Mont Ventoux. Der blev angiveligt fundet en blanding af amfetamin og alkohol i hans blod.

Fra begyndelsen af 1950’erne var man begyndt at teste rytterne for forskellige former for doping. I Tourens tidlige år styrkede atleterne sig med bl.a. stryknin, kokain og kloroform, og senere fandt rytterne på mere effektfulde forfriskninger.

LÆS OGSÅ: Silas Holst skjulte stor hemmelighed for kæresten

I 1990’erne dukkede EPO op. Dengang var cykelfans uvidende om, at adskillige Tour de France-vindere var bloddopede. Siden gik flere af disse ryttere til bekendelse, heriblandt danske Bjarne Riis, som vandt i 1996.

Lance Armstrong fik i 2012 frataget alle sine syvsejre, og først året efter indrømmede han over for talkshow-værten Oprah Winfrey, at også han havde brugt præstationsfremmende midler.

LÆS OGSÅ: Måtte hentes af politiet: Derfor gik Bro konkurs

Vi håber, at det er 176 rene ryttere, der på fredag står klar i Nørre Farimagsgade i København, inden de sendes ud på enkeltstarten, der markerer, at den 109. udgave af Tour de France er i gang.