'Bachelorette'-fyr overfaldet

Helt umotiveret blev han slået og skubbet til.

Om Adam Rimann Sandgaard blev kendt fra TV 2-programmet 'Bachelorette', da han i mængden stod til Grøn Koncert, hvor flere mænd umotiveret gik over og skubbede og slog til ham, eller om han var en tilfældig udvalgt mand, finder Adam nok aldrig ud af.

LÆS OGSÅ: WHAT: Store ændringer i 'Vild med dans'

Men det er heller ikke det, der fylder mest hos ham. Under episoden mistede han nemlig et smykke, han fik i dåbsgave, og som betyder meget for ham.

- Der kom bare 4-5 fyre hen til mig lige pludselig og begyndte at hive i mig. Skubbe mig og slå ud efter mig, hvor min kæde så er røget af. Det var helt uden grund, og jeg var super forvirret, da jeg intet havde gjort dem, fortæller Adam til Realityportalen.

Adam har delt episoden på Instagram i håb om at finde kæden, hvilket også medførte, at han fik tilsendt en video af episoden af en tilfældig kvinde, som han også har delt.

- Jeg har fået en del henvendelser, dog ikke noget, der har gjort, at jeg har fundet korset, fortæller en ærgerlig Adam.

LÆS OGSÅ: SE GALLERIET: Kendisser og nøgne kroppe til Smukfest

Overvejer politianmeldelse

Adam har endnu ikke meldt de unge mennesker til politiet.

- Jeg gik hen til dem for at høre, hvorfor de kom efter mig. Jeg har ikke politianmeldt det endnu, da jeg mest af alt bare vil have min kæde, men det kan godt være, jeg gør det, fortæller Adam, der dog ikke vil lade sig påvirke af hændelsen fremover.

- Nej slet ikke. Det tog heller ikke hårdt på mig på dagen. Det var også derfor, jeg opsøgte dem for at høre, hvorfor de gjorde det. Jeg er bare ked af, at jeg har mistet mit kors og mine kæder pga. sådan nogle mennesker, slutter Adam.

LÆS OGSÅ: Tidligere 'Paradise'-deltager er blevet single

Adam og Mette på date i 'Bachelorette'
Adam og Mette på date i 'Bachelorette'