Prinsesse Kate: Jeg har kræft
Catherine, prinsessen af Wales, fortæller, at hun får kemoterapi og er i bedring.
Efter mange spekulationer om hendes helbred fortalte Catherine, prinsessen af Wales, fredag aften, at hun er ramt af kræft og får kemoterapi.
I en video, som er offentliggjort af det engelske kongehus, siger prins Williams 42-årige hustru, at diagnosen har været et "stort chok", og at det har været "svære måneder" at komme igennem.
LÆS OGSÅ: Kongeparret råbt an af republikaner i Operaen
Det er ikke oplyst, hvilken form for kræft hun har, men kongehuset siger, at prinsessen forventes at blive rask.
- Jeg har det godt, og jeg føler mig stærkere hver dag, siger hun i videoen.
Prinsessen blev den 17. januar indlagt på The London Clinic til en planlagt operation i maveregionen.
Hun forklarer, at det på det tidspunkt endnu ikke var klart, at der var tale om kræft.
SE BILLEDERNE: Kongeparret overværede åbningen af udstillingen 'Frederik 10.'
- Test efter operation viste, at der var tale om kræft. Mit lægeteam rådgav mig derfor til at få præventiv kemoterapi, og jeg er nu i begyndelsen af det forløb, fortæller Kate, der også bruger sin taletid til at opmuntre andre i samme situation.
- For alle som står overfor denne sygdom er det vigtigt ikke at miste troen og håbet. Du er ikke alene, slår hun fast.
LÆS OGSÅ: Vakte stor undren: Nu forklarer kong Frederik
Siden prinsessen efter 12 dages indlæggelse blev udskrevet har hun opholdt sig i Adelaide Cottage, som er en del af slottet i Windsor.
Artiklen fortsætter under billedet.
Hun er kun set få gange i offentligheden siden 1. juledag, hvor hun var til en gudstjeneste sammen med familien. Senest sidste lørdag på indkøb i en lokal gårdbutik i Windsor med prins William.
Dagen efter var de ifølge avisen The Sun i den lokale tennisklub med børnene prins George, 10, prinsesse Charlotte, otte, og prins Louis på fem år.
LÆS OGSÅ: Prinsesse Maries rørende møde med ukrainske krigsveteraner
Kate fortæller også i videoen, at hun og William har brugt lang tid på at forklare børnene om sygdommen og forsikre dem, at hun bliver rask.
The London Clinic meddelte tidligere denne uge, at de har indledt en undersøgelse af "op til tre medarbejdere", som ulovligt har forsøgt at få adgang til Kates lægejournal.