Nikolai og Benedikte: Flytter til Sydney

Inden længe går turen til den anden side af kloden.

Efter sommerferien flytter grev Nikolai, 23, og hans kæreste, Benedikte Thoustrup, 24, for en tid til Australien.

LÆS OGSÅ: Bubber afslører stor nyhed om datteren

Parret, der begge læser på Copenhagen Business School, skal fra 30. august til 30. november tage et semester på University of Technology i Sydney. Det skriver B.T.

LÆS OGSÅ: ‘Bachelorette’-fyre skrev sang under optagelserne: Nu bliver den udgivet

Til forskel fra, da de for to år siden begge var i Paris et halvt år for at studere på Paris School of Business, skal de denne gang bo sammen. Ifølge grevinde Alexandras presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, leder de lige nu efter en lejlighed. Tidligere har grev Nikolai haft planer om at flytte til sin mors fødeby Hong Kong for en periode, men det gik i vasken på grund af pandemien.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne skal giftes: Sådan friede han

Ifølge Helle von Wildenrath Løvgreen er valget blandt andet faldet på Australien, fordi Nikolai har hørt mange spændende beretninger om landet fra sin far, prins Joachim, som tidligere selv har boet og arbejdet på en farm i Australien.