Ude af 'Vild med dans': Jeg er pissestolt
Sebastian Bull og Asta Björk fokuserer i den grad på det positive ovenpå deres exit.
'Vild med dans'-kvartfinalen blev endestationen for Sebastian Bull og Asta Björk.
Afskeden med programmet tager skuespilleren dog med oprejst pande.
LÆS OGSÅ: Derfor gemmer Martin Johannes Larsen sin kone væk
- Jeg synes, vi har gjort alt, hvad vi kunne, fortæller Sebastian til HER&NU kort efter programmet og tilføjer:
- Jeg synes virkelig godt, vi kan kigge os i spejlet og være pissestolte af det her.
Selv kan han sågar godt se, hvorfor han fredag måtte vinke farvel til hele Danmarks dansegulv.
- En slowfox er jo bare ikke min gode ven, så jeg synes, at med den dans er det berrettiget, fortæller han.
Sebastian Bull og Asta Björk er adskillige gange blevet spået ude af bookmakerne forud for programmerne, og endte da også i sæsonens allerførste omdans, hvorfor stoltheden over at være nået til program otte overskygger den skuffelse, man i stedet kunne have fokuseret på.
LÆS OGSÅ: Camilla Framnes i vildt huskøb
- Vi har klaret det her så godt - meget bedre, end hvad jeg troede fra start, fortæller Sebastian og fortsætter:
- Når jeg står her, synes jeg, vi har gjort lige præcis det, vi skulle. Vi er ikke gået på kompromis med noget, vi har altid været gode og vi har passet vores biks og opført os ordentligt.