'Sommerdrømme'-vindere afslører stor nyhed

Nu bliver parrets drøm endelig til virkelighed.

For to år siden vandt Kaspar og Lambang Arianto et sommerhus i 'Sommerdrømme', men drømmene stopper ikke der. Igennem længere tid har parret nemlig gemt på en sød hemmelighed og ikke mindst stor drøm, som de nu deler med alle deres følgere.

- Vi springer ud som forfattere. Vi har skrevet en børnebogsserie til alle OM og MED vores familie. Ja, serie! Ikke bare en enkelt bog, men fire til at starte med. To allerede til efteråret og to mere i 2024. Vi fatter det slet ikke og er så fulde af stolthed, ydmyghed og kærlighed over den her mulighed, skriver Kaspar i et opslag på Instagram og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Lagde du mærke til Sofie Lindes twist i 'X Factor'?

- “Far og Papa”-serien rammer boghandlerne til efteråret og tager udgangspunkt i små børns store spørgsmål til livet og to gakkede fædres eventyrlige jagt på svar sammen med ungerne gennem tid, sted og leg. Der bliver både plads til det sjove og det svære. Til livet og døden. Pruttegrin og knude-i-maven-tårer. Fordi sådan er livet ofte kontrastfyldt i de fleste familier - også i vores egen.

LÆS OGSÅ: Melvin afslører nyt tv-job

Børnene er roden til idéen

Overfor HER&NU fortæller Kaspar, at de kom på idéen til bogserien, fordi deres børn har en alder, hvor de spørger om ALT, og der er hele tiden nye spørgsmål.

- Det er der nok mange forældre, der kan genkende. I en travl hverdag, hvor familieliv og arbejdsliv skal mødes, hører vi alt for ofte os selv som forældre sige ting i stil med “Det er der ikke tid til lige nu” eller “Det er du alt for lille til at forstå”. Men børns spørgelyst er jo magisk. Noget vigtigt vi skal værne om og dyrke. Særligt i en tid, hvor der sker en masse ting i verden, som kan være svære at forstå og sætte ord på, fortæller han og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Afslører hemmelig 'X Factor'-flirt

- Så den kommende børnebogsserie er en kærlig påmindelse til os selv om at huske at tage vores børn med på jagt efter svar på nogle af de store spørgsmål. En jagt, som vi håber at andre børn og deres voksne også synes er sjov at tage del i. Det bliver et både fjollet og følsomt univers med lige dele plads til enhjørningeprutter, dinosaurbrøl og trøstekram. Det sjove og det svære.

Bruger familiehistorien

Den første af de to bøger, der udkommer til efteråret, hedder 'Far og Papa, hvad er en familie?' og handler om mangfoldigheden i, hvordan familier kan se ud nu om dage - selvfølgelig med afsæt i parrets egen lille familie. Den anden hedder 'Far og Papa, hvad er en flygtning?'.

- I den tager vi afsæt i Lambangs egen familiehistorie og forsøger gennem leg at sætte ord på et komplekst men vigtigt begreb i den tid, som også vores børn lever i lige nu. De næste to bøger, som kommer i 2024, rummer også kontrasterne mellem det lyse og det mørke. Men titlerne kan vi ikke afsløre endnu, slutter Kaspar.

Læs mere om parrets bogprojekt og følg med herunder: