TV-vært Sofie ØstergaardSofie Østergaard
TV-vært Sofie ØstergaardSofie Østergaard

Sofie Østergaard stopper

Sofie Østergaard har mærket efter, og hun har alt for travlt, derfor stopper hun som vært på 'Versus'.

Tv-vært Sofie Østergaard, der startede som vært på DR Ramasjang og DR Ultra, men som de seneste år også har været vært på DR-programmet 'Versus', har taget sit arbejde op til overvejelse, det fortæller hun i et opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: 38 dage før tid: Maxine fra 'Landmand søger kærlighed' har født

Artiklen fortsætter under videoen af Jacob Riising, der også har været vært på 'Versus'.

- Som flere af jer har bemærket, så har jeg travlt. Jeg har travlt med mit arbejde, som jeg er enormt glad for - men allermest fordi jeg kan tilpasse det, sådan at jeg stadig kan udfylde min vigtigste opgave: At være mor til mine tre børn, indleder Sofie og fortsætter:

- Derfor må jeg indse, at jeg ikke kan være alle steder og nogle gange må jeg vælge noget fra. Det har jeg gjort med VERSUS. Jeg har lavet tre sæsoner, og jeg har elsket at lave hver eneste af dem. Men nu giver jeg stafetten videre, og hvor er det dog dejligt, at den lander hos ingen ringere end Jonas Madsen. Det kunne ikke være bedre!

Jonas Madsen har ligeledes delt den glædelige nyhed.

- Jeg hader at holde på hemmeligheder! Og jeg er glad for, jeg ikke længere behøver at bekymre mig om det. Det er bragende skørt, jeg nu skal være med til at styre et af DRs største programmer. Det fatter jeg ikke en skid af! Jeg har selv set 'Versus' lige fra begyndelsen, da det startede med den gode Jacob Riising som vært, fortæller Jonas.

LÆS OGSÅ: Christopher søger deltagere til ny musikvideo

Ifølge Jonas bliver hans første arbejdsdag lørdag den 12. april klokken 20.00.

Til Ekstra Bladet bekræfter DR, at Sofie Østergaard stopper som vært på 'Versus', og at Jonas Madsen afløser hende.

Jonas har ligesom Sofie erfaring fra DR Ramasjang og DR Ultra. Derudover har han netop afsluttet et job som vært på MGP.

LÆS OGSÅ: De kendte reagerer på Søren Papes død: Jeg er så ulykkelig