Silas og Nicolai om deres to guldklumper: - De snorker jo ad h… til

Parret viste glædeligt deres to skønne franske bulldogs, Bjarne og Dalton, frem, da HER&NU var på besøg.

Både Silas Holst og hans mand, Nicolai Schwartz, er store hundemennesker. Nicolai er vokset op med Schæferhunde, og Silas’ mor havde Bichon Frisé på danseskolen i Silas’ barndom.

Nu har Silas og Nicolai udvidet familien i Brønshøj, som også tæller Silas’ børn, niårige Maggie My og syvårige Bob Jones, med de to skønne franske bulldogs Bjarne og Dalton.

– Bjarnes ejer kunne ikke have ham, og vi forelskede os med det samme i ham. Men han var desværre allerede lovet væk. Da vi så var indstillet på at skulle have hund, så fandt vi Dalton. Men kun en uge efter fik vi igen tilbudt Bjarne, som vi selvfølgelig takkede ja til, og nu har de hinanden, fortæller Silas, 41.

– Jeg ringede til Vicki Berlin, som også har to hunde og spurgte hende til råds, og hun sagde med samme, at det er 100 gange nemmere at have to hunde, for så har de selskab af hinanden, og arbejdet er det samme. Og det er rigtigt, de hygger sig sammen.

LÆS OGSÅ: WHAT! Store ændringer i 'Sommerdrømme'

Artiklen fortsætter under billederne...

Fem måneder gamle Dalton spiser fint af den procelænsskål, som Silas' søn Bob Jones har lavet til ham i procelænsmaling.
Fem måneder gamle Dalton spiser fint af den procelænsskål, som Silas' søn Bob Jones har lavet til ham i procelænsmaling.

Silas har tidligere haft de to engelske bulldogs Bastian og Batman, og det var Nicolais ønske at få fransk bulldog.

– Den franske bulldog en nem rejsehund, og folk bliver ikke så skræmte, når man kommer gående med to af den slags. I Cirkusrevyen må man gerne have sine hunde med i garderoben, så Bjarne og Dalton bliver revyhunde, når jeg skal spille revy lige om snart, siger Silas.

LÆS OGSÅ: Løj for åben skærm: Nu forklarer Elvira

Natlig idyl

Et stort spørgsmål, som kan splitte ethvert par af, er, om hundene må sove i sengen eller ej.

– Bjarne sover på gulvet nu, og Dalton er også begyndt på det. Vi flytter kurven længere og længere væk fra sengen, så de lærer at sove herude i spisestuen. De snorker jo ad h… til, de to drenge, fortæller Silas, og Nicolai tilføjer:

– Jeg overvejede på et tidspunkt at optage dem i mørke og lægge det op på Instagram og få folk til at gætte, om det er Silas eller Bjarne, der snorker. Jeg snorker også, men at vågne op til at både Silas, Bjarne og Dalton snorker i sammen lokale, det er et mareridt, siger Nicolai, 38, grinende.

LÆS OGSÅ: Stjal 100.000 fra Sussi: Nu mødes de i retten

– Jeg havde to regler, da vi fik dem. De måtte ikke være i sofaen og i sengen. Det har jeg givet op på, fortæller Silas.
– Jeg havde to regler, da vi fik dem. De måtte ikke være i sofaen og i sengen. Det har jeg givet op på, fortæller Silas.

Selvom de er samme race, så er Bjarne og Dalton som nat og dag fortæller Silas.

– Dalton søger os hele tiden. Han sover gerne oven på dig og sidder på din fod under bordet. Bjarne er en prop, og vil gerne ligge for sig selv lidt væk. Vi har en dobbeltsnor, som vi lufter dem i, og der er Bjarne helt klart førerhunden. Bjarne er ældst, og han har sat Dalton på plads.

LÆS OGSÅ: WHAT! Så meget ligner datteren Cecilie Haugaard

– Bjarne er en A-hund, hvor Dalton gerne vil sove til klokken 11. Når jeg kommer hjem fra en nattevagt i lufthavnen, så lægger jeg mig ind og sover sammen med Dalton, og så står Silas og Bjarne op, afslører Nicolai.

Fakta

En fransk bulldog er en venlig, hengiven og charmerende hund, som helst knytter sig mest til en person i familien. Den er omgængelig over for fremmede, men kan godt optræde udfordrende over for andre hunde. Er kun lidt gøende.
De er behagelige selskabshunde i en rolig familie. Motionsbehovet er behersket, men den behøver daglige spadsereture og mentalt stimulerende opgaver.
Kilde: Dansk Kennelklub