Bodil Jørgensen.
Bodil Jørgensen.

Sexet og flamboyant: Bodils triumf

I den romantiske komedie 'Rom' får Bodil Jørgensen lov til at vise mere festlige og sexet sider af sig selv.

Efter mange roller som nogens mor, får Bodil Jørgensen endelig lov at udfolde sig som vild, flamboyant, festlig og sexet i den romantiske komedie 'Rom'.

Og det begejstrer anmelderne, der deler mange roser ud til den 62-årige skuespiller for filmen, hvor hun møder en gammel flamme på sin 40-års bryllupsdag.

LÆS OGSÅ: Hjalmer ramt af dødsangst: Min mor har virkelig prøvet at passe på mig

Kristian Halken, 68, og Bodil Jørgensen, 62, i den romantiske komedie 'Rom'.
Kristian Halken, 68, og Bodil Jørgensen, 62, i den romantiske komedie 'Rom'.

Ved premieren i Imperial Bio var hun helt rørt over at høre om den flotte modtagelse og ikke mindst igen at ses med holdet, som hun sidste år tilbragte fem uger med i den italienske hovedstad.

– Jeg har lige mødt dem alle sammen igen. Vi delte et ophold i Rom, hvor jeg aldrig havde været før. Jeg havde været i Italien, men aldrig der, så det var stort. Min familie kom også ned en uge og det nød jeg, sagde Bodil, der også havde taget sin mand Morten Søborg, 59, og datteren Rigmor, 16, med til gallavisningen.

Bodil Jørgensen med sin mand Morten Søborg, 59, og datteren Rigmor, 16, til premieren på den romantiske komedie 'Rom'.
Bodil Jørgensen med sin mand Morten Søborg, 59, og datteren Rigmor, 16, til premieren på den romantiske komedie 'Rom'.