Mikkel Hansen lægger 20,8 mio: Køber Skollers hus

Mikkel Hansen og hustruen, Stephanie Gundelach, har betalt 20,8 millioner for Eddie Skollers villa i Charlottenlund nord for København.

Selv om Mikkel Hansen, 36, har kontrakt med Aalborg Håndbold indtil næste sommer, så stopper han allerede om et par måneder som professionel håndboldspiller.

LÆS OGSÅ: Elvira anholdt af kæmpe hold undercover-betjente: - Voldsomt skræmmende

Artiklen fortsætter under videoen...

– Jeg tror, jeg er kommet til et sted, hvor jeg kan mærke, at der er andre ting i mig, der trækker en smule. Derfor føler jeg, at det til sommer er det rigtige tidspunkt at lægge skoene på hylden, sagde han ved et pressemøde i sidste uge.

Til gengæld kan Mikkel og hustruen, Stephanie Gundelach, 36, glæde sig over at være blevet husejere. Parret har nemlig betalt 20,8 millioner for Eddie Skollers villa i Charlottenlund nord for København.

Her får familien, som også tæller sønnerne Eddie Max, fire, og Vince på to år, 255 kvadratmeter at boltre sig på.

Ejendommen er bygget i 1930 og har en kælder på 106 kvadratmeter med vinkælder, pejsestue og ikke mindst en opvarmet swimmingpool.

Da huset blev sat til salg efter entertainerens død sidste år, lød udbudsprisen på 24,5 millioner kroner, så parret har fået en klækkelig rabat. Det har i øvrigt tidligere været ejet af Bent Fabricius-Bjerre.

LÆS OGSÅ: Taknemmelige Niels Ellegaard: Rørt over støtten