Melissa Bentsen udsat for utroskab: Vågnede i smerte

'Forræder'-stjernen fortæller om dengang, hun pludselig vågnede midt om natten med ondt i hjertet, og det viste sig, at hendes kæreste havde været hende utro samme nat.

Tilbage i januar kunne Melissa Bentsen afsløre, at hun havde fundet kærligheden. På daværende tidspunkt havde parret været sammen i to måneder, men tv-kendissen havde indtil da holdt ham hemmelig og havde løbende fodret sine knap 190.000 følgere små glimt af en mystisk fyr.

LÆS OGSÅ: Mette Sommer i feriemareridt: Pisse bange

Men selvom den forelskede 'Forræder'-stjerne nu kan vise sit lykkelige forhold frem på sine sociale medier, så har hun ikke altid være lige heldig med mændene i sit liv, og hun har derfor også haft svært ved at sætte titel på sine kærlighedrelationer.

Det fortæller hun om i ugens afsnit af '112 for knuste hjerter', hvor deler en historie fra da hun var yngre, og hendes kæreste gennem knap to år pludselig var hende utro.

Indtil da havde det været to nemme, lykkelige år, hvor Melissa tænkte, at hun vidste, hvem hun skulle tilbringe resten af livet med.

- Det var altid perfekt, og der var aldrig noget med ham. Han var et simpelt menneske. Man vidste altid, hvad han følte. Det var nemt for mig som overtænker, for jeg var aldrig bekymret for, hvordan han havde det, og hvad han lavede, fortæller hun til vært Maria Jencel.

LÆS OGSÅ: Frederikke Victoria åbner op efter brud: Det tager tid

Det var altså den person, hun aldrig i sit liv kunne tro ville være hende utro, der var hende utro.

- Jeg var derhjemme, mens han skulle i byen med sine venner. Det havde aldrig været et problem. Jeg kunne godt mærke, at han var ked af, at jeg altid skulle vide, hvem han skulle være sammen med og hvor han skulle hen. Der lå ikke så meget i de ting, jeg spurgte om, og det var ikke for at være kontrollerende, men det forstår jeg godt, at folk kan føle.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche fik knust sit hjerte: Klar til kærlighed

Alt var som det plejede, og Melissa gik i seng med ro i maven. Men det var en helt anden følelse, hun pludselig mærkede.

- Jeg vågnede klokken fire om natten med totalt hjertesmerte. Jeg ved ikke hvorfor, og jeg kan ikke forklare det. Jeg vidste ikke noget. Først tænkte jeg ikke, at det havde noget med ham at gøre, men det tænkte jeg, da jeg så hans besked, hvor han havde skrevet "hey skat, vi er på vej hjem, elsker dig så meget". Det plejede han altid at skrive. Men jeg kiggede på den besked og tænkte, der var noget galt. Mit hjerte gjorde ondt, fortæller Melissa.

Derefter gik Melissa i seng igen, og han kom hjem til hende dagen efter, som de havde aftalt.

- Jeg kunne mærke, noget var galt, selvom han ikke opførte sig anderledes, end han plejede. Der var noget i mig, der sagde, han ikke skulle røre ved mig. Jeg var ikke til stede, men min mund styrede ordene, og jeg sagde "hvad har du gjort?" igen og igen. Jeg tror, jeg sagde det 50 gange. Han var i chok og forstod ikke, hvad han havde gjort, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Julie Kriegler i stor forvirring om graviditet: - Jeg græd så meget

Han endte med efterfølgende at indrømme utroskabet, og han gav også sit bud på en forklaring.

- Han fortalte mig, at grunden til, det var sket, var, at jeg altid skulle vide, hvor han skulle hen, og hvem han var sammen med. Det stressede ham åbenbart rigtig meget. Det var ikke for at overvåge ham, men jeg var usikker, og jeg havde oplevet, at folk havde løjet for mig før. Jeg er meget ærlig, og det har jeg brug for at få igen, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg kunne ikke se det fra hans synsvinkel, men det gav bedre mening, end at han bare havde gjort det for at såre mig.

Melissa afsluttede efterfølgende deres forhold, men havde svært ved at se sit liv uden ham. Derfor fandt parret sammen igen, men efter tre måneder med mistillid og usikkerhed gik de endeligt fra hiannden.

Lyt til hele podcasten på Podimo.

LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-Morten afslører: Dater TV 2-kendis