Lene Beier afslører: Nu er optagelserne i gang

Optagelserne er i fuld gang til den tiende sæson af 'Landmand søger kærlighed'.

Den nye sæson af 'Landmand søger kærlighed' er for alvor i gang.

Landmændene har altså udvalgt deres bejlere, og torsdag blev startskuddet til de allerførste speeddates i denne omgang.

LÆS OGSÅ: Det ser man ikke på tv: Kendt journalist har særlig rolle i 'Jaget vildt'

Det afslører værten, Lene Beier, i et opslag på Instagram.

- Bag denne dør er årets første speeddate netop gået i gang, skriver hun til et billede, hvor hun står storsmilende foran et gult bindingsværkshus.

Den tiende sæson af 'Landmand søger kærlighed' sendes på TV 2 i sensommeren.

LÆS OGSÅ: Efter flere dages fødsel: Nu er realitypar blevet forældre

Det nye hold singler består denne gang af to kvinder og fire mænd, som alle jagter en kæreste, der ønsker at prøve kræfter med et liv på landet.

Her kan seerne altså glæde sig til at lære 29-årige Gustav, 64-årige Jens, 27-årige Carsten, 42-årige Niels Erik, samt Linea og Sanne på henholdsvis 37 og 47 år særdeles godt at kende.

Dem kan du læse mere om HER.