Keld Heick hårdt ramt: Smertehelvede

Året er startet hårdt ud for Keld Heick, der fortsat er i smerte.

Siden starten af året har Keld Heick døjet med en frossen skulder. Og intet tyder på, at den 77-årige musiker slipper for smerterne lige foreløbig.

LÆS OGSÅ: Casper Christensen er tilbage på skærmen

– Det kom snigende i løbet af to-tre dage. Det blev bare værre og værre. Så gik jeg til lægen, og det viste sig at være en frossen skulder. Der er ikke så meget at gøre ved det. I svære tilfælde kan man blive opereret, men det er ikke altid, det hjælper, så det er jeg helst fri for, siger Keld.

En frossen skulder skyldes betændelse i kapslen, som omgiver skulderleddet. En tilstand, det kan tage flere år at komme sig over.

LÆS OGSÅ: Jannich vraget af samtlige kvinder: Sætter spørgsmålstegn ved én ting

– Det er tre måneder siden, jeg har sovet igennem en hel nat. Jeg er oppe to-tre gange hver nat og smøre mig ind i Voltaren. Det er det eneste, der tager lidt af smerterne. Smertestillende piller hjælper overhovedet ikke. Altså, det er jo ikke noget, man dør af, men det gør bare så forbandet ondt, fortæller Keld, der trods smerterne tager på spillejobs med Hilda, 76. For ved koncerterne er han smertefri.

– Når jeg står på en scene, og adrenalinen pumper, så mærker jeg ikke noget. Så vi optræder lige så meget, som vi plejer.

LÆS OGSÅ: Sødeste video: Christopher snyder datteren til kys